Om to dage står vi overordentligt tidligt op (kl. 04) og sætter kurs mod Lombok, strand og tiltrængt juleferie. Selvom vi har gjort en ihærdig indsats for at komme i julestemning, er det som om, at det varme vejr alligevel spolerer det. Selvfølgelig klager vi ikke.
Så inden det er for sent, vil vi blot ønske Jer alle en rigtig god jul, og vi håber, at I får en god aften i godt selskab, med alt hvad der tilhører af ris a la mande (det er vi oprigtig misundelige på), dans om træet og affaldssække fyldt med iturevet gavepapir.
I skal selvfølgelig ikke snydes for…..
De korte nyheder
Vi har pt. besøg af vores venner, Peter og Aino
Vi er for første gang blevet solbrændte
Vi holder nytår i Jakarta
Vi har været til fødselsdag hos naboens 2 årige søn i et selskab udelukkende bestående af børnefamilier. Vi er nu officielt voksne.
Villads har lært at klappe og ryster på hovedet, når vi siger “nej, nej, nej”