Kalenderen viser d. 31 december. Og hvilken bedre anledning til at se tilbage på et helt særligt år.
Sidste år fejrede vi nytår med vores venner. En af os drak alkoholfrie øl, der kom mere eller mindre passende kommentarer på, hvilket køn barnet mon havde, og der blev talt om børnenavne. Både piger og drenge. Det var en særlig følelse at sidde der til festen velvidende, at 2015 ville bringe meget store forandringer med sig. Vi var fyldt med forventningens glæde til at skulle have et barn samt flytte til Indonesien og spændte på, hvordan det hele ville blive.
Fire måneder og en uge senere sad vi på en bar på Nørrebro, da Jacob følte behov for at drukne nogle fodbold sorger. Her gik vandet. Ikke på den store PLASK måde heldigvis, men på den diskrete måde. Det var surrealistisk, da det gik op for os, at vi inden for det kommende døgn ville blive forældre.
Søndag d. 10 maj, tre uger før termin, kom Villads til verden efter en lynfødsel på bare to timer. Han vejede blot 2360 g, men var trods sin lille størrelse meget stærk og begyndte allerede at tage på i vægt to dage efter. Navnet blev besluttet, da Jacob fik en åbenbaring i Bethlehem i marts måned efter at have løbet maraton i Palæstina.
At blive forældre føltes forbavsende naturligt. Der var ikke meget, der kom bag på os, og vi havde begge forventet langt sværere scenarier med et spædbarn. Det var ikke tilfældet. Når vi berettede, at han sov godt, spiste godt og kun vækkede os en maks to gange om natten, svarede alle enstemmigt, at det hurtigt ville ændre sig, og at det nok bare var en kort periode vi havde det privilegie. Men det ændrede sig ikke. Og allerede da han var fire måneder gammel, sov han hele natten. Så vi føler os meget heldige, at have fået en dreng, der har gjort det så let for os at blive forældre. Det gik godt i spænd med alle de praktiske forberedelser, der var til at flytte til Indonesien i starten af august.
Da Villads var en uge gammel fik han lavet pas. Ugen derefter startede vores fire ugers undervisningsforløb i det indonesiske sprog, bahasa, og derudover deltog vi i førudsendelseskurser, arrangerede barnedåb, forberedte flytningen af vores ting dels til Indonesien og dels til opbevaring i Danmark og besøgte vores familier i det Sønderjyske. Det var en dejlig tid, hvor der var god mulighed for at sige på gensyn til alle vores venner og familie.
D. 5 august satte vi kurs mod Jakarta i Indonesien. Vi fandt os hurtigt til rette i landet, følte os velkomne og fandt klimaet behageligt. Jacob arbejdede benhårdt de første måneder på ambassaden både for at komme godt ind i det udviklingsprogram han er ansvarlig for og for at forberede det store statsbesøg i oktober. Alt imens fandt Camilla og Villads sig til rette på hjemmefronten med mødregrupper og aktiviteter for Villads. Det er selvfølgelig ikke rosenrødt at flytte væk fra sine venner og familie med en lille baby til et land, hvor man ingen mennesker eller steder kender. Al begyndelse er svær, og det var den i særdeleshed her i Jakarta, hvor det tog lidt tid at blive bekendt med byens muligheder og få nye venner.
November måned bød både på et kort besøg til Danmark samt flytning til et andet og mindre hus i et stort kompleks spækket med børnefamilier. Camilla kendte allerede flere i komplekset fra diverse mødregrupper, så vi følte os hurtigt hjemme, ikke mindst da vi fik minimeret antallet af farver på vores møbler ved at få dem ombetrukket til samme farve.
Året blev sluttet af med en juleferie på Lombok. En ø der ligger lige ved siden af Bali blot to timers flyvning fra Jakarta. Øen er charmerende autentisk, hvor det er det lokale liv og ikke turisterne, der fylder i billedet. Det var en dejlig oplevelse. Lombok er en vulkan ø med særdeles kuperet terræn og et absolut betagende landskab. Den helt særlige begivenhed var selvfølgelig, da vi sad på vores balkon juleaften og nød hotellets julemiddag til lyden af bølger med stearinlys og blomster på bordet, og Jacob friede. Det blev et overrasket men STORT JA.
Så her på årets sidste dag kan vi se tilbage på det nok mest begivenhedsrige år i vores liv indtil nu. Det har været spændende, udfordrende og helt fantastisk. I aften putter vi Villads i sin seng, tænder op i grillen og nyder den lune aften på terrassen med lidt god mad og brætspil inden det nye år banker på.
Godt nytår fra Jakarta!