Indonesien

Fra 2015 til 2017 boede vi Indonesiens hovedstad, Jakarta. Vi flyttede dertil med vores første søn, da han var to måneder gammel, og i løbet af vores tid i Indonesien kom der en lillesøster til. Derfor er der en klar overvægt af opslag om børnevenlige ture i Indonesien sammenlignet med de andre lande.

Kort fortalt så er Indonesien et fantastisk land at rejse i – særligt med børn. Man vil løbe ind i logistiske udfordringer en gang imellem, men den indonesiske venlighed og imødekommenhed går man aldrig fejl af. Det er et land, hvor man kan planlægge som man går, hvilket gjorde sig gældende for samtlige ture, vi var på rundt i landet. Der skal selvfølgelig tages højde for varmen, myggene, luftforureningen i de større byer og en infrastruktur, der ikke efterlader megen plads til fodgængere. Men så får man til gengæld også unikke natur- og kulturoplevelser, fantastiske muligheder for strandferier og et enormt rigt dyreliv.

Lange weekender og en snarlig hjemrejse

Lige om lidt går vi ind i vores sidste måned her i Indonesien. Det er utrolig mærkeligt. To helt unikke, spændende men også hårde år kommer til sin ende. Vi har tasken fyldt op med oplevelser og rejser, og her den sidste måned bliver den endda fyldt lidt mere op. Om en uge sidder vi…

På et hængende hår

De sidste to uger har vi haft fornøjelsen af Jacobs søster. Ugerne har budt på kvalitetstid med hendes nevø og niece med en lille afstikker til øen Lombok sidste weekend. Og det gik sådan her. Indonesien når det er bedst (og værst) Fredag eftermiddag satte vi kurs mod ambassaden for at hente Jacob fra arbejde…

At rejse med børn

Børn er så meget sagt (endnu). Der skulle nok bare stå barn. Ikke desto mindre er flere i vores venneflok ved at følge trop på familieforøgelsen, og det har af flere omgange ledt til spørgsmålet “hvordan er det at rejse med et barn?” Det vil vi forsøge at svare på. Hvad kan gå galt Ærligt…

Kaffeplantagen tur/retur

På Centraljava ligger en lille oase kaldet Mesa Stila – et integreret hotel og kaffeplantage. Fra Jakarta kræver det blot en times flytur til byen Semarang og derfra halvanden times kørsel fra lufthavnen op i bjergene. Så vi besluttede os for at tage afsted (som altid lidt sent) torsdag og fløj fredag morgen. Sådan en tur…

Og det var så oktober

Ligesom sidste år er det virkelig mærkeligt, at vi allerede nærmer os november, julemånederne og årets afslutning. For ser man bort fra regnsæsonen som eneste indikator på årstid her i Indonesien, så fastholder de daglige 30 grader os i en pseudo sommer-året-rundt realitet, som var det kontinuerligt juni, juli og august. Men denne oktober er…

At blive rund

  30 år. Sådan sagde kalenderen i torsdags. Og det var en anderledes måde at fylde rund på denne gang, end da jeg fyldte 20, hvor Jacob tog sin eneste formiddags pjækkedag fra studiet, så vi kunne nyde det gode vejr på en badebro i Risskov. For denne gang kunne vi fejre, at jeg fylder…

Bali øjeblikke

Vidste I… at der bor 3.3 millioner på Bali – et areal næsten på størrelse med Sjælland? at der er 650 landsbyer på øen, og at der til hver landsby er tre store templer som symbol på de tre hinduistiske guder? at der på Bali er begravelsesritual fem gange om året? Dør man ikke umiddelbart…

Javanesisk idyl

Inden weekenden kiggede vi på et kort over Indonesien og tænkte “hvor langt væk kan vi køre på en weekend?” – svaret blev Ujung Kulon i det sydvestlige hjørne af Java. GPS’en og Tripadvisor var begge enige om, at det ville tage 5-6 timer at nå frem. Så med krydsede fingre satte vi os bag…

Jurassic Park

Sidste uge gik med bogklub for Camilla, en børnefri aften, EM for Jacob med kollegerne og en weekend i Jurassic Park. Og Jurassic Park er ingen overdrivelse. Lidt syd for Jakarta ligger der en stor park, som sjovt nok hedder Taman Mini, der er spækket med museer, udstillinger og forlystelser. Nyeste skud på stammen er…

“In the jungle”

Gunung Mas Med D-A-D i højttalerne, taskerne pakket og højt humør på forsæde såvel som bagsæde satte vi i lørdags kurs sydpå. Halvanden times køretur skulle hurtigt erstatte skyskrabere og bilos med bjerge og frisk luft. Ah frisk luft. Hver gang vi kører en tur ud af byen, slår vi os selv på låret over,…

Bali baby

Sidste weekend havde vi den fornøjelse at opleve Bali. Trine og Peter havde inviteret os dertil tilbage i januar, og når man til dagligt er bosiddende i verdens anden største by, så er det virkeligt dejligt, at komme lidt væk fra trafik og skyskrabere. Jacob var rejst i forvejen til en klima konference, så Villads…

Car free Sunday

Forestil dig, at du står midt på en af Jakartas mest befærdede gader; på en sekssporet vej med to busbaner i midten. Et epicenter for den tætte trafik i byen. Men i dag er der ingen biler i sigte. Du er derimod omgivet af et menneskehav af indonesere – gående, løbende, rulleskøjtende og cyklende. I alle…

En morgen i zoo

Som hver morgen blev vi også denne lørdag vækket klokken lidt over seks af en sulten søn. Vi overvejede kort, om vi efter morgenmåltidet skulle sove videre, eller om vi burde stå op og få noget ud af de tidlige og knap så varme timer. Valget faldt på det sidste med den store zoologiske have,…

Snapshots

%d bloggers like this: