Forestil dig, at du står midt på en af Jakartas mest befærdede gader; på en sekssporet vej med to busbaner i midten. Et epicenter for den tætte trafik i byen. Men i dag er der ingen biler i sigte. Du er derimod omgivet af et menneskehav af indonesere – gående, løbende, rulleskøjtende og cyklende. I alle retninger du ser, er der gademusikanter, lokale madboder, ballonsælgere, firben og slanger der har fundet sig til rette på skulderen af deres ejere, familier der skubber deres børn afsted i klapvognen, unge der slænger sig i vejkanten med en cigaret i mundvigen eller løber slalom mellem menneskemængden på deres skateboard og et væld af kreativt udklædte folk, der forsøger at tjene en skilling.
Sådan startede denne søndag morgen, og konceptet om at holde denne bydel bilfri er noget, der gentages hver søndag mellem klokken 06 og 11. Udenfor dette tidsrum forløber trafikken, som den altid gør. Her tårner sig en statue op i midten af et stort bassin, der normalt fungerer som en rundkørsel, når denne bydel ikke er lukket af for de firehjulede. Nogle af jer, har måske Google’t Jakarta, og set et af de første billeder, der viser sig på søgningen – det er dén rundkørsel. Hvis ikke I har det, så prøv det (eller klik her).
Jacob tog en løbetur sammen med Trine og Peter, et par vi har mødt via Jacobs arbejde, som har mange år på bagen i Indonesien og gerne deler ud af deres gode råd og erfaringer. Alt imens gik Camilla og hendes veninde Ditte sammen med Villads og sugede indtrykkene til sig. Det må siges at være en magnet for opmærksomhed og nysgerrige blikke (OG berøringer) at have en lille skandinavisk baby med sådan et sted. Apropos baby – så er Villads slet ikke så lille mere. Med en kampvægt på nu 9 kg og en stadigt voksende appetit er vi nu ved at indføre mos som en del af menukortet. Det bliver mødt med undrende blikke, men portionerne bliver efterhånden spist op.
Kh. Jacob og Camilla
Nomad [n] 
