En uge med besøg

Vi har været så heldige at have Ditte på besøg den forgange uge. Og da Villads, i kraft af sin alder, endnu ikke vil befinde sig godt på en sandstrand på Bali, er dagene blevet brugt i og omkring Jakarta.

I Kemang er der mange caféer og restauranter, der især tilgodeser de udstationeredes præferencer. Derfor tog det heller ikke mere end tre år for en fransk kvinde at gå fra hjemmebag til venner og bekendte til i dag at have fire caféer rundt i byen med lækre morgen- og frokostretter fra det franske køkken. Her kan man få quiches, croissanter, friske baguettes, tærter, crepes og den kop kaffe eller the som netop vil passe til. Kæden hedder Sophie Authentique, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en af vores foretrukne caféer.

Vi har selvfølgelig ikke kun siddet på denne lyse og lækre café (selvom det ville være fristende). Som beskrevet i forrige blogindlæg tog vi ind for at se, hvad det vil sige at have en bilfri bydel i en metropol som Jakarta. Det er et koncept, de gentager hver søndag, så det er selvfølgelig med lidt undren herfra, at der er så stor opstand i Danmark pga. én bilfri dag i København – om et år. Der burde være rigelig tid til at planlægge sig udenom det, hvis man ikke bifalder initiativet. Come on, Danmark.

Hver onsdag har den Australske og New Zealandske Association (ANZA) playgroup, eller mødregruppe om man vil, for børn mellem 0-3 år og deres forældre. Det er en formiddag, der primært består i at lade babyerne lege, slå og stjæle legetøj fra hinanden med en cirkel af kaffedrikkende mødre omkring. Og med deres formidable kaffe ice-blend, blev Ditte lokket med derhen. Det er ganske hyggeligt, og der er faktisk enkelte hjemmegående fædre, der deltager, men det må siges at være minoriteten. Denne onsdag deltog en ny pige; amerikansk, sygeplejerske, som også bor i Kemang Club Villas og er på barsel med sin søn (og hold nu fast), der er født 10/5-15. Ligesom Villads. Nu hvor det er afgjort, at vi flytter ind i samme boligkompleks til november, kan vi kun glæde os endnu mere.

På boligfronten er det nemlig afgjort, at vi skal flytte. Vi skal flytte til Kemang Club Villas i det hus, som ud af tre muligheder var vores første prioritet. Det er et fireetagers (!) hus med fire værelser. Og her tælles spisestue og stue ikke med som værelser. Fra terrassen har vi direkte adgang til den store fælles pool, fitness og spa. Lidt længere nede ad vejen ligger en legeplads til børnene. Derudover kender vi allerede flere på vejen qua mødregrupperne. Beslutningen om at flytte dertil virker som den rigtige. Der er daginstitutioner og skoler i gåafstand ligeledes indkøb og caféer. Det er heller ikke at underkende at bo i en stor lukket compound, hvor børn kan færdes sikkert på vejen.

Vi sluttede ugen af med at tage ud af Jakarta. Blot en time syd for byen ligger byen Bogor, hvor vi havde lejet os ind på et Hotel Rancamaya. Et naturskønt område med omkringliggende golfbaner, løbe- og cykelruter, rådyr og et (dog tilskyet) bjerg i horisonten. Da vi havde tjekket ind og spist frokost, så vi vores snit til at trille en tur med barnevognen i det lidt køligere klima. Det begyndte dog at tordne og trække en smule op, men med mange måneder uden en dråbe regn, blev ræsonnementet, at det måtte gå forbi os. Forkert. Det gik fint lige indtil, at vi stod fanget under et træ i silende regn ved siden af de indhegnede rådyr. Inden vi havde set os om, kom der en ivrig dyttende golfvogn og to hotelpersonale springende med en paraply og insisterede på at køre os hjem. Så vi satte os pænt til rette i vognen, mens den ene kørte, og den anden trak barnevognen efter den slet ikke så langsomme golfvogn. Dumme, hvide europæere.

Alt i alt en fantastisk uge med besøg, ikke mindst taget i betragtning af, at Jacobs arbejdsdage nu er udvidet til kl. 23 og samtlige weekender er inddraget frem mod statsbesøget.