Tour de France er startet og med fem timers tidsforskel, passer det perfekt med, at etapen bliver spændende, når der er ro i huset (læs: når Villads sover). Samme princip har ikke gjort sig gældende for EM kampene, der med smalle og trætte øjne er blevet fulgt troligt om natten. Men det skal ikke handle om hverken EM eller Tour de France men derimod om vores egen tour i Jakarta med besøg fra Danmark (og Indien og Italien).
I fredags kom Karl og hans indiske kæreste Ayesha til Jakarta. Søndag morgen rejste de videre rundt i Indonesien, mens vi kunne hente Christian og hans italiensk/amerikansk/ecuadorianske kæreste Jennyfer i lufthavnen. Sommerferie sæsonen er hermed skudt igang, hvilket gav anledning til lidt sightseeing. Og det manglede også bare. På det snart hele år vi har boet her, har vi endnu ikke besøgt den nordlige del af byen. Indtil nu.
I den nordlige del af Jakarta ligger bydelen Kota. ‘Kota’ betyder ‘by’ på indonesisk og Jakarta, som hovedstad, kaldes Ibu Kota; byens moder. I Kota består nogle bygninger fra den hollandske kolonitid (fra år 1800-1949). Med en stor åben plads og arkitektur inspireret af barokken var det tydeligt at fornemme det Europæiske islæt. Området fungerer ikke længere som administrativ centrum men derimod som turistmagnet med museer, caféer og gademarkeder. Og tilsætter man en lidt for selvstændig og eventyrlysten 1-årig til det livlige gadebillede med farverige cykler (og dertilhørende hatte), gadekunstnere og fortovsrestauranter, så er underholdningen garanteret.
Vi tog fra historien og fortsatte videre til religionen; verdens tredje største moské. Efter hhv. Mekka og Medina kommer moskéen Istiqlal, som ligger i Jakarta. Drengene fik dækket deres knækorte shorts med en kåbe, og afsted kom vi på rundtur. Rundvisningen tog en times tid, og igen må der herskes tvivl, om det var Villads’ stavrende gang eller moskéen, der var den egentlige attraktion. Istiqlals enorme dimensioner lod i hvert fald til at passe den mindste godt. I skyggen på de kølige gulve lå mange kvinder, mænd og familier og ventede på at dagens faste skulle komme til sin ende. Energiniveauet holdes på det lavest mulige niveau for at kunne udholde en dag i tropisk klima uden vand og mad.
Overfor moskéen ligger Jakartas største katedral. Og billederne fra Istiqlal med katedralen i baggrunden vidner om en tolerance, ethvert land burde besidde. Katedralen er smuk som katedraler er flest med høje hvælvinger, farverige vinduer og i dette tilfælde også fuglefløjt fra rederne lagt oppe under taget. Da mikrofonerne blev tændt, og en mand gav sig til at tale, rettede vi helt instinktivt ryggen og gjorde klar til at folde hænderne. Men det var ikke nødvendigt. På ægte stadion manér var det helt simpelt en servicemeddelelse om at flytte en bil med registreringsnummer NAD-71-…. Og sådan kom vi med ét tilbage til det uformelle Indonesien.
Nu er middagsluren ved at være ovre her, og sådan går det oftest, at kun 2/3 af selskabet får indhentet den (indimellem) tabte søvn. Vi er på Bali i Ubud, og vi glæder os til at vise Jer billeder herfra.
De korte nyheder
Vi har købt billetter til Danmark i august (køb aldrig først en måned før afgang – det er dyrt at være sent ude)
Vi har boet i en privat villa de første fem dage på Bali og er nu på et hotel weekenden over
Vores chauffør og hushjælp har ferie næste uge med, og vi overvejer at besøge vores chauffør og hans familie næste weekend