Kan man føde i Jakarta?

Måske et dumt spørgsmål at stille sig selv i en by med mere en 20 millioner indbyggere. Der bliver jo født MANGE børn her på daglig basis. Men er det så sikkert nok? Det har vi skulle forholde os til de seneste par måneder, da beslutningen om fødested skulle træffes.

Vi stod sådan set overfor to muligheder. At lade Camilla og Villads rejse til Danmark i januar og føde på et hospital derhjemme. Eller blive her i Jakarta.

I Indonesien foregår det sådan, at man selv skal lave en aftale med hhv. hospital, fødselslæge og jordemoder forud for fødslen. Man kan ikke, ligesom i Danmark, forvente, at der står personale klar til én, når fødslen indtræder. Og ligeledes forskellig fra Danmark er det her ikke jordemoderen, der varetager fødslen men derimod lægen. Det er til at forlige sig med, såfremt personalet, deres kompetencer og hospitalets faciliteter ellers spiller.

Vi kender heldigvis flere udstationerede, der har født her på alle tænkelige måder; naturligt, akut eller planlagt kejsersnit. Som alle fødsler går det aldrig helt, som man forventede, men fælles for de fødende er deres tilfredshed med særligt to fødselslæger og en jordemoder. Vi har mødtes med dem alle. Under de møder har det været vigtigt at pointere vores mål om en naturlig fødsel med minimal intervention. Som udgangspunkt. Særligt den ene læge, Dr. Gozali, er stor tilhænger af naturlige fødsler, og han er tilmed uddannet i England og har arbejdet der i 20 år. Han var meget opmærksom og grundig (opdagede fx. lav blodtilførsel til moderkagen, som han koblede til Villads’ tidlige ankomst og lave fødselsvægt). Hvorimod den anden læge sjældent har udvekslet mere end 5-6 tostavelsesord, selv da vi ville drøfte bekymringen om zika virus. Dr. Gozali arbejder tæt sammen med en new zealandsk jordemoder, og de arbejder på det hospital, der har byens eneste funktionelle neonatal afdeling – en afdeling for for tidligt fødte. Også en væsentlig faktor for os, sæt fødslen skulle gå igang endnu tidligere denne gang.

Så beslutningen er taget. Vi bliver i Jakarta.

Opsummeret…

Fordele

• At kende sin fødselslæge og jordemoder på forhånd, som tilmed følger en før, under og efter fødslen.
• Jacob kan deltage i fødslen i Jakarta. Han ville derimod ikke kunne tage fri op til termin for at rejse til Danmark. Og med et døgns rejse dertil, ville der være en overvejende sandsynlighed for, at han ikke ville nå med til fødslen.
• Mulighed for at opretholde så meget normalitet op til og efter lillesøsters ankomst. Villads kan fx. blive i sin vuggestue, er tryg ved at være hjemme med Ibu Muji, når vi er på hospitalet, og vi skal modsat Danmark ikke skynde os at anskaffe pas og visum for at kunne rejse ud af landet.
• Mindre logistik på tværs af kloden med to små børn (selvom det reelt ikke har virket afskrækkende på os).

Ulemper

• Sundhedsvæsenet er, som alt andet her i landet, en forretning. Og som en australsk læge ganske korrekt sagde under en konsultation om sikkerheden ved at føde her “(..)the health system here works like ordering a menu at McDonalds. Maybe you intend to order a small menu, but they will still try and convince you to go for the large menu”. Det lyder sjovt, men det er egentligt ret alvorligt. Der er en tendens her til, at de skubber i retningen af et (akut) kejsersnit, da 1) det er hurtigere og nemmere for personalet og 2) giver dem flere penge i kassen. Og særligt to’eren er en væsentlig faktor. Derfor har det været afgørende at både vores læge og jordemoder ikke har for vane at springe med på den vogn.
• Trafikken. Ja, vi snakker meget om den. Bruger den som undskyldning for at tage på weekendture ud af byen. Men den er også tung og beskeden fra lægen er at køre mod hospitalet, så snart man mærker de første veer. Selv hvis man er langt fra en aktiv fødsel. Det vil selvfølgelig markant forlænge tiden på hospitalet sammenlignet med Danmark.

Kærlig hilsen Camilla og Jacob