Det var med en gedigen mængde sommerfugle i maven, at vi pakkede bilen og vores trailer og satte kurs mod grænsen til Botswana. Sommerfugle fordi at turen foran os ville byde på afsindig mange timer i bilen, der skulle få os fra Sydafrika hele vejen op gennem Botswana til Victoria Falls i Zimbabwe og tilbage gennem Zimbabwe. Men mest af alt sommerfugle fordi, at vi skulle kaste os ud i hvad der føltes som campingens ekstremsport; wild camping. Det er camping midt i nationalparker uden nogen form for hegn eller afskærmning til alle Afrikas vidunderlige, men også meget farlige, dyr.
Velkommen til Botswana
Flaget med de lyseblå farver blafrede i vinden og temperaturen nåede plus 30 grader, da vi steg ud af bilen med vores pas i hånden. Bevæbnet med alskens udprintede dokumenter kom vi relativt let gennem grænseposten til Botswana og fik vores tilkøbte vejforsikring i hånden. Villads havde en Mamelodi Sundowns trøje på, som er Pretorias fodboldhold, hvilket fik stort set alle grænsekontrollører til at tale og smile, endda så meget at de glemte at gennemsøge vores bil og trailer, inden vi kørte ind i landet.
Vi satte kurs mod første stop; Khama Rhino Sanctuary, som er et reservat oprettet for at beskytte den stødt dalende næsehornspopulation i landet. Her så vi for første gang i det sydlige Afrika næsehorn med horn i deres fulde længde. For at beskytte næsehorn er man flere steder begyndt aktivt at skære hornene af dem, så de på den måde bliver uattraktive for krybskytterne. Ligesom negle så vokser hornene ud igen.
Det var sidst på eftermiddagen, da vi fandt vores campsite og slog teltet op. Det var også første oplevelse af at bo i en nationalpark, så vi tyssede på børnene så vi kunne høre, om der gik dyr i krattet omkring os, og vi lod dem ikke gå hen til toiletterne selv, selvom de bare var et par hundrede meter fra vores lejr. Mens vi lavede pastasalaten færdig, gik der en flok unge, nysgerrige kuduer forbi lejren. Kudu er en stor antilope med meget store ører og nogle imponerende snoede gevir. Næsehornsfuglene (red: Zazu fra Løvernes Konge) fløj rundt ved lejren givetvis i håb om, at nogle ville være så venlige at tabe noget mad på jorden.
Elephant Sands
På andendagen kørte vi videre til Elephant Sands. Turen dertil kunne være en fortælling for sig selv, da Gøg og Gokke blev enige (meget vigtig detalje) om en detour, der føltes som at vælge den forkerte kø i Netto. Vi kender vist alle følelsen af at have udset os den hurtigste kø bare for at opdage, at kunden foran først havde glemt en vare, og derefter var der en tilbudsvare, som ikke gik ind til den rigtige pris og butikkens ansvarlige var midt i sin pause og kunne først komme til undsætning måneden efter. Sådan var det at køre denne tur.
Vi valgte nemlig halvvejs på ruten at afvige fra planen, som ellers skulle få os frem til Elephant Sands på seks timer, da vi hev et stort papirskort frem og fik øje på en såkaldt panoramarute gennem floder og saltsletter, som tilmed skar en del kilometer af strækningen. Vi vidste, at det ville være en grusvej, og Google mente, at det ville forlænge turen med 40 minutter. Det kunne vi godt, tænkte vi. Men idioterne skulle hurtigt finde ud af, at 40 minutter blev til en time, som så blev til to og til sidst måtte vi bare sige til hinanden, at vi håbede vi ville nå frem inden det blev mørkt. Og for at gøre ondt værre, så var denne panoramarute intet andet end en hullet markvej gennem tjørnebuske i 5,5 timer til absolut INGENS fornøjelse. Slet ikke bilens.
Fremme ved Elephant Sands forsvandt turen strabadser ligeså hurtigt som støvskyen bag os havde lagt sig, da vi ankom til lejren netop som elefanterne vandrede mod vandhullet. Mens vi baksede teltet op og forsøgte at holde styr på tropperne, travede på den gode side af 50 elefanter tværs gennem lejren ned til vandhullet, som vi camperede ned til. Aldrig har vi prøvet at være så tæt på vilde elefanter, som vitterligt gik lige forbi bilen og teltet, mens vi gennede børnene om bag ryggen af os. Utrolig fascinerende og nervepirrende på samme tid. Efter aftensmaden var den lilla aftenhimmel blevet erstattet af den klareste stjernehimmel, og præcis som vi skulle til at tage dagens dosis malariatabletter, gik to hanelefanter igang med at slåsse lige foran vores telt. Over dem lyste mælkevejen i en bue, og de stod som to majestætiske silhouetter kun oplyst af stjernerne. Et billede vi ikke kunne forevige, men som for altid vil være et ikonisk minde fra Elephant Sands. Og derfor kørte vi også bilen hen foran teltet, før vi med nogenlunde ro i maven kunne lægge os til at sove.
2. del kan I læse her.
Nomad [n] 