Godt nytår

Med halvandet år tilbage af vores udstationering kan vores større ferier efterhånden tælles på én hånd. Derfor tog vi en beslutning om at udnytte denne juleferie til at se et nyt hjørne af Sydafrika, til trods for at det ville blive en varm og støvet fornøjelse. Bilen blev pakket med pastasalat til en uge, antilopesteaks fra fryseren, brænde til bålet, hvad der viste sig at være alt for lidt vin og et arsenal af spil fra børneværelset. Der ventede os en varm uge i bushen med begrænset mobildækning, intet internet, TV eller anden form for hverdagsluksus.

Mapungubwe

Fem timer nord for Pretoria, hvor Sydafrika møder både Zimbabwe og Botswana markeret af Limpopofloden, ligger nationalparken Mapungubwe. Et historisk sted hvor det sydlige Afrikas første kongedømme blev etableret omkring år 900 og blev grundstenen for videre civilisation ikke bare i Sydafrika men hele den sydlige del af Afrika. I Sydafrika har man i dag Mapungubweordenen, hvis danske pendant er Elefantordenen, som understreger, hvor historisk signifikant området er. Parken er ikonisk ikke blot som historisk centrum men også for dets ganske unikke klippeformationer og et utal af baobabtræer, der med deres gigantiske dimensioner fik elefanterne til at ligne dyr, man kunne klappe på ryggen.

Vi skulle bo i en lejr uden indhegning, så alle dyrene i parken, leoparder og elefanter inklusiv, kunne frit vade gennem lejren. Det betød ingen fri leg, og selv de godt 100 meter til klippepoolen måtte tilbagelægges i bil. De to daglige dukkerter blev i øvrigt vores redning på dagstemperaturer, der nåede svimlende 35 grader. Dyrene gik frit rundt om poolen, og elefanterne kom typisk forbi en gang om dagen for at drikke af et bassin lige nedenfor.

Tre dage gik med at køre rundt i parken, pakke køletasken og spise frokost ude i det fri med øjne i nakken, lytte til løver kalde på hinanden, holde øje med en flok impalaer, der havde fået færten af en leopard og kravle på klipper eller stå på hænder i poolen. Turen bød også på et pudsigt flashback til vores juleferie for to år siden, da vi måtte fange en flagermus, der kravlede rundt i vores hytte. De trofaste læsere vil måske kunne huske, hvordan vi i sin tid kørte otte timer med en flagermus som blind passager, indtil vi kom til Cape Town, hvor den for alvor begyndte at røre på sig.

Et nyt år venter

De følgende fire dage brugte vi nord for Blyde River Canyon. Vi boede ved Africamps, som er den mildeste form for camping, med et luksustelt af en anden verden. Ungerne blev udstyret med en walkie-talkie og gik lidt rundt selv, og på den måde føltes det som om vi avancerede til næste level i forældrespillet. På en eller anden pudsig måde er det netop i vores juleferier, at vi har haft dén oplevelse.

“I am at the river. There’s a crocodile with a leopard in its mouth.”

Blyde River Canyon er verdens tredjestørste kløft og den største grønne kløft i verden, og den vil i vores optik altid være en af de fineste perler i Sydafrika. Denne gang besøgte vi den nordlige del med Three Rondavels, en sejltur på dammen og Bourkes Luck Potholes. Der blev også betalt i dyre domme for en privat safari, som viste sig at være hele investeringen værd. Vi kom utrolig tæt på en løveflok (for reference har kameraet ikke en zoomfunktion, så afstanden i ser på billederne, er afstanden vi er på!) og da vi holdt ind for at få vores sundowner lød det over radioen “I am at the river. There’s a crocodile with a leopard in its mouth.” Vores drinks blev hurtigt pakket sammen, og vi satte kurs mod den nærliggende flod og rigtigt nok, så svømmede to krokodiller rundt med en ung leopard, som de var godt igang med at hive skindet af. Naturens orden.

Nytårsaften fejrede vi ved teltet, hvor aftentimerne bød på mere tålelige temperaturer. Da børnene lagde sig til at sove, tog vi champagnen med ud til det opvarmede vildmarksbad, hvor to zebraer og en nyala kom forbi kort før midnat. Og sådan kom vi flydende ind i det nye år på mest sydafrikanske vis.

Tak for at i læser med på vores beretninger. Selvom det netop er beretningerne vi lægger vægt på her, så er det uden tvivl de mange gode mennesker i vores liv, der gør de her år til noget helt særligt. Vi er taknemmelige for alle dem, vi har lært at kende i Sydafrika, og ikke mindst for alle de besøg og gensyn, som året også har budt på. Vi ser frem til meget mere af det i 2023.