I morges kom Theodor ind til os og spurgte, om sorte og hvide i Australien må det samme. Ja, det må de, svarede vi. Men det måtte de ikke i Sydafrika? sagde han. Nej, men det fandt de ud af var forkert, og nu må de det samme. “Okay” sagde han og gik så hen og fandt sin Spiderman taske og gjorde sig klar til at komme i børnehave. Vores yngste og måske også mest tænksomme dreng.
“Jeg synes, det er hårdt at se så mange fattige”
Netop som vi var ankommet til vinterkolde Pretoria, satte vi en lørdag morgen kurs mod Apartheid Museet i Johannesburg. Museet har været lukket pga. pandemien de første to år af vores tid hernede, så Jacob havde det stadig til gode på sin liste. For med kun et år tilbage af vores udstationering, så er der en liste, både hvad angår seværdigheder, rejsedestinationer og ting fra Sydafrika, som vi vil have med os videre.
Men tilbage til Apartheid Museet. Ikke så mange ville måske tage deres 4, 6 og 8 årige med dertil. Slet ikke når alle andre børn tager i den store forlystelsespark, Gold Reef City, som ligger lige over for museet. Det skylder vi dem, selvfølgelig. Men turen gennem museet gav anledning til nogle gode, selvfølgelig forsimplede, snakke om, hvad apartheid var, hvordan sorte blev behandlet forskelligt fra hvide, og hvad det har betydet for Sydafrika – fra dengang til nu.
Mens vi var i Danmark sagde Villads et par gange, at han syntes, det var hårdt at se så mange fattige i Sydafrika. Synet møder dem typisk ud af bilvinduet, når der går tiggere ned langs rækken af biler i hullede eller slet ingen sko, med støvet tøj og et skilt, hvor de pænt beder om småpenge. Verden er ulige – noget vi danskere måske sjældent tænker over, fordi vi lever i et priviligeret samfund, hvor alle grundlæggende har lige muligheder. Men få steder er kontrasterne i livsmuligheder og livsførsel så store som i Sydafrika, og det kan nogle gange godt give en knude i maven hos både voksne og børn.
Til trods for at museet var en ekstraordinær test af tålmodigheden, så har det betydet, at børnene nu har en større forståelse for, hvilken rolle apartheid har spillet ift. fattigdom i Sydafrika, og selvom det er umuligt at acceptere, at der skal være fattige mennesker, er det vigtigt at se dem ligesom os; mennesker der gerne vil have et godt liv. Og her en måned senere er det noget, som selv vores yngste stiller helt naturlige spørgsmål til.
Nye og gamle venner
Pretoria ændrer sig fra år til år med familier, der rejser og flytter hertil. Den sidste måned, er der kommet mange nye danskere hertil, hvorfor vi nu er så heldige, at der er en børneflok på tolv danske børn i alderen 4-10 år. Vi har sammen snakket om at arrangere noget fælles danskundervisning for dem om onsdagen – et koncept som svenskerne praktiserer med stor succes.
Det har også gjort, at vi har måtte sige farvel til det tidligere ambassadørpar, Tobias og Vibeke, som vi har tilbragt mange gode stunder med både socialt og arbejdsmæssigt. Altimens er vores gode venner fra Indonesien rykket ind i residensen, og Villads og Magnus, der gik i børnehave sammen i Jakarta, går nu i samme skole i Pretoria. Lille, store verden.
De korte nyheder
Vores tur gennem Zimbabwe med Victoria Falls og Matobo Hills blev nedfældet men aldrig delt. Så hvis I vil have indblik i, hvor galt og godt det kan gå, når man som os ikke gider planlægge for meget, så læs med her: https://nomaderne.com/2023/08/25/zimbabwe-dollars-og-potholes/
Jacob deltog i starten af måneden i en konference om koalitionsbygning. Sydafrika går til valg næste år, og for første gang siden Mandela blev præsident i 1994, er det et sandsynligt scenarie, at ANC ikke får absolut flertal.
Da vi besøgte Cape Town ifm. konferencen, så vi en hval ud for kysten. Sydafrika er landet, der bliver ved med at forbløffe os.
Vi har planlagt en rejse til Namibia i oktober, hvor konceptet ligesom Botswana og Zimbabwe bliver wild camping i to telte på taget af en pickup truck.
Vinteren bed fra sig, da vi kom tilbage i juli, hvilket betød, at vi sov med varmepuder i sengene, gik med sko indenfor og sad med dyner i sofaen om aftenen.
Jacob skal på jagt i midten af september, så vi krydser fingre for, at vi kan være selvforsynende på kødfronten det meste af året.
Næste uge starter Villads og Saga til CCA’s (co-curricular activities) som er fritidsaktiviteter afholdt på skolen. Saga har valgt fodbold, hip hop og akrobatik og Villads har valgt atletik og fodbold. I atletik skal de konkurrere mod andre skoler.
Fun fact: indlægget “Man ved man har boet tre år i Sydafrika, når..” blev læst fra Danmark, Sydafrika, USA, Schweiz, Norge, Sverige, Irland, Italien, Canada, Færøerne, Frankrig, Nordmakedonien (Hi Ami and Romit, we miss you), Mali, Thailand, Tyrkiet og Tanzania. Wauw.
Nomad [n] 