Ved siden af vores lejlighedskompleks ligger en stor jordfodboldbane, hvor de lokale gadebørn holder til. Før vi kunne tage hul på dagens program med Kampalas største moské som mål, skulle Lasses computer repareres, hvorfor Jacob og jeg gav os til at følge den lokale fodboldkamp fra vejsiden. Det småregnede og børnene gled rundt på banen i deres forsøg på at tæmme bolden. Til trods for det var Jacob meget imponeret over de unge drenges fodboldevner. Da Lasse mødte os der, blev vi stående. En ung fyr i træningstøj og stopur om halsen kom op til os. “I see you are enyoing the game.” Navnet var Joshua, og han viste sig at være træner for gadebørnenes fodboldhold.
Joshua levede hos sin mor indtil han var 11 år, hvorefter hun døde, og han med ét var dømt til et liv på gaden. Han har aldrig kendt sin far. I tre år levede han af at tigge og samle flasker, før en barmhjertig sjæl hjalp ham væk derfra. En ugandisk fodboldlandsholdsspiller lod Joshua bo hos ham i tre måneder, hvorefter han startede på kostskole, som havde givet ham et stipendium udelukkende, fordi han var god til fodbold. Efter at have færdiggjort skolen tjente han penge som målmand. Han fik med tiden skrabet penge sammen, så han kunne leje et hus og få tag over hovedet. Med sin egen baggrund og erfaring med livet som gadebarn havde han et naturligt engagement i de lokale gadebørn. Han forsøgte at holde dem beskæftigede ved at arrangere aktiviteter, som de kunne benytte sig af om dagen, så de ville undgå at tage stoffer og begå kriminalitet. Sidenhen tog han også flere af børnene til sig og lod dem bo hos ham i sit hus.
I dag har Joshua oprettet en organisation, Street Child Care Uganda (SCCU), med sin ven Ken, som han betragter som familie, da de boede på gaden sammen, da de var yngre. Dagligt beskæftiger Joshua og Ken over 50 gadebørn til aktiviteter som musik, dans og fodbold. Hos Joshua bor 19 børn, udelukkende drenge, hvor tre har fået stipendier til kostskoler, fordi de er gode til fodbold. Organisationen er ikke statsfinansieret, hvorfor finansieringen af hele projektet var os en stor gåde. Svaret skulle findes hos en af ugandas bedste boksere, Nsamba, som i øvrigt trænes af den tidligere dansk registrerede professionelle bokser Ayub Kalule her i Kampala. Nsamba støtter som den eneste projektet ved at finansiere nogle af deres udgifter. Derudover har de indspillet en cd med fem numre og sælger smykker, som børnene selv har lavet.
Projektet er et enormt flot initiativ og til trods for Joshuas ydmyge person, synes man blæst omkuld af hans villighed til at hjælpe, målrettetheden for en bedre hverdag for børnene og ikke mindst troen på en fremtid. Jacob, Lasse og jeg har med glæde indvilliget i at engagere os i projektet ved at deltage i deres daglige aktiviteter, de dage vi har tid til det. Jacob vil således fungere som fodboldtræner, da Joshua selv ikke er i stand til at spille med, da han har været ude for en ulykke og ødelagt sine knæ, mens jeg vil deltage i MDD (music, dance, drama) om formiddagen for at møde nogle af pigerne. Men projektet har sine begrænsninger. De har feks.kun to bolde til fodboldtræningen, hvor de er mindst 40 drenge mellem 9-14 år. Til MDD kan de ikke længere praktisere deres lokale danse, da deres trommer er ødelagte, og andre sportsgrene har de måtte nedlægge, da de ikke længere har udstyret til det.
Vi gik derfra med denne følelse, og det vil i måske også efter at have læst dette: projektet har brug for al den hjælp og støtte, vi kan komme i nærheden af. Af den grund vil vi nu forsøge at kontakte folk, der eventuelt kan bidrage med gamle spillerdragter, bolde, fodboldsstøvler og alt andet udstyr de mangler for at holde børnene beskæftiget dagen lang. Joshua er kun 23 år. Ligesom os. Han var flov over at fortælle os sin alder, da han ofte bliver set ned på fordi han er ung, men den respekt gadebørnene viste ham gjorde ham alderen overflødig og viste fremfor alt hvor vigtig erfaring og egne oplevelser er for at skabe tillid til gadebørnene. Da dagens turnering var slut, fulgte vi med Joshua, Ken og børnene tilbage til huset. De der havde støvler eller skinner på tog dem pænt af, bandt dem sammen og lagde dem i en bunke. Herefter talte Joshua med dem om kampene i en rum tid, der uden tvivl ville have oversteget enhver dansk drengs koncentrationsevne, men drengene hér sad troligt og lyttede, og det blev tydeligt for os hvilket forbillede Joshua er for dem. Han har allerede gjort en enorm forskel for de her børn, men der kan gøres meget mere.
Vi vil gøre, hvad vi kan hernede fra, men hvis der er nogen hjemme i Danmark, som vil kunne bidrage med noget til børnene, vil vi med glæde bringe det videre til dem. Organisationens hjemmeside er http://www.streetchilcare-ug.webs.com.
Udover vores afbræk i planerne denne dag, havde vi aftenen forinden en god oplevelse til en topkamp i basket med efterfølgende bytur, hvor vi fik set nogle forskellige high-end natklubber. I dag nød vi godt af det store fitnesscenter ved det nærliggende Kabira Country Club, og som søndage nu er, eller i hvert fald bliver dette år i Uganda, er vi netop hjemvendt fra en fodboldbar, hvor vi har set endnu en engelsk fodboldkamp.
Vi håber I har det godt!
Nomad [n] 
