Uganda er et kontrastfyldt land. Der er slum og beskidte vandledningskanaler, og der er flotte grønne the marker og bananplantager. Kampala er i sig selv kontrastfyldt, hvor man ikke skal gå langt fra at stå blandt gadebørnene til at være blandt de rigeste i Kampala på et af de fineste hoteller. I weekenden ville vi væk fra byens pulserende liv og den dertilhørende støj, til et sted der er helt anderledes.
Bare tre kvarters kørsel fra vores lejlighed og en sejltur et stykke ud i Victoriasøen tog det for os at komme til Ssese Islands. Bådturen dertil foregik i en gammel træbåd, der var ”midlertidig” erstatning for den oprindelige Ssese færge, som ikke havde sejlet de sidste fire måneder. Fra bådkanten kunne vi nyde solen og vinden blandt en enkelt kalkun og en høne, skolebørn og andre ø-boere. Målet med Ssese var afslapning, og som vi kunne læse i vores guidebog ville der heller ikke være meget andet at give sig til. Det passede os fint.
På øen, Kalangala, blev vi indlogeret på et nærliggende hotel, hvor vi fra sengekanten havde udsigt til stranden og vandet. Om morgenen blev vi vækket til lyden af bølger – eller vores bippende vækkeur og dernæst lyden af bølger. Uden planer for dagene kunne vi bare stå op til en skyfri himmel og et par strandstole, lægge os til rette med en bog over hovedet eller et kamera over skulderen. Vores ultimativ største bekymring disse dage var, hvor og hvad vi næste gang skulle spise. Da øen ligger et stykke ude i Victoriasøen består restauranternes menukort hovedsageligt af lokalt mad, som til en vis grad også er udmærket, men måske er vi bare blevet en smule forkælet af al den gode mad vi spiser i Kampala.
Lørdag gik vi langs stranden til et noget dyrere resort for at bestille middagsmad. Her mødte vi et norsk par fra Kenya, to tyskere der var i praktik ved et skovprojekt og en sydafrikaner samt en hollænder der arbejdede ved næsehorns reservatet i Uganda. Drengene tog et slag (svedigt) volleyball, mens Linn fortalte mig om hendes interessante opvækst i Kenyas Pokot distrikt. Herefter startede diverse Premier League kampe, så Jacob var ikke til at få med derfra, før han havde set, hvad han ville. Det resulterede desværre i en noget skræmt Camilla, der skulle krydse et lille vandløb med nogle skræmmende og meget højlydte tudser – de såkaldte bullfrogs.
Som afveksling til solbadningen valgte vi søndag at tage på kanotur. Eller det troede vi, eftersom det gik under navnet “canoeing”. Men vi blev slemt skuffede, da det viste sig, at vi bare skulle sidde i en af deres lokale (læs: meget slidte) både, mens en anden padlede for os. Vi nåede akkurat forbi det resort vi besøgte dagen før, hvor vores fulde guide blev ved med at stille komplet usammenhængende spørgsmål som”what you observe, please tell, give me work?” På tilbagevejen faldt han i søvn og gav os lidt ro til at nyde naturen. Det var næsten et under, at han ikke faldt i vandet på den tur. Inden vi nåede helt hjem, vågnede han og foldede sine hænder nede i vandet, så han kunne drikke af dem. I Victoriasøen lever nogle meget farlige snegle, bilharzia, der kan være livstruende for mennesker. Denne mand var i øvrigt vores hotels kok, så vi blev hurtigt enige om at tage hen til det bedre resort og spise endnu engang – selv med tanken om frøerne, der skulle krydses.
Det var en dejlig afslappende weekend, hvor øens tilpas øde stemning var lige præcis den ro vi havde trængt til efter fire måneder i Ugandas hovedstad. Billederne taler for sig selv, så klik endelig ind på siden og se et par perler fra turen.
Nomad [n] 