Dagens mand

Vores ugandiske hverdag går alt for hurtigt, hvilket afspejles i, at det er flere måneder siden, at jeg har skrevet på denne blog. Til gengæld får vi en masse oplevelser og møder en masse mennesker, som jeg vil beskrive nogle af i det følgende

Manden med gummiet

Ja, selvom det lige har været World Aids Day er det ikke kondombranchen, vi skal over i. Derimod hentede Camilla som altid Lasse og jeg på ambassaden i dag, hvor vi kunne konstatere, at det ene fordæk var halvfladt. Vi havde godt nok hørt en klikkende lyd de seneste par dage, og jeg var ikke i stand til at finde en af de sten, der oftest sætter sig i rillerne i dækket. Nå, men hjemad det skulle vi – og det kom vi. Da vi kørte ind på Shell stationen ved indgangen til vores boligområde, stoppede vi hos servicemanden med luftslangen. Han identificerede hurtigt problemet – en velvoksen skrue sad direkte ind i dækket og forårsagede problemet. Eehhh! [Afrikansk udtryk der lyder super cool, når de siger det, og derfor er blevet en integreret del af udtryksformerne. Det betyder noget i retning af, ’hvad søren’ eller i denne the julekalender tid ’det var æ lie godt grau’].

Nå, kæmpe øv. Vi har allerede haft bilen på værksted fire gange med forskellige småting, og det begyndte endeligt at lysne igen. Men et hul med en diameter på fem millimeter i dækket, er da ikke noget problem. Servicemanden satte en kæmpe syl ind i hullet efter at have hevet skruen ud. Derpå hentede han et stykke gummifiber fra Baobabtræerne, og stak det ind i dækket, drejede tangen rundt og hev den ud. Voila. Et stykke dæk uden punktering. Eehhh! Bliver spændende at se om det holder! Han har virkelig været dagens mand.

Fødselsdagen

Weekenden stod i festens tegn. Fredag barbeque hos vores praktikantvenner fra Holland og Norge, derefter fest hos Kasper fra Verdensbanken – Camillas afdøde onkels kones nevø. Sig så ikke, at der ikke er styr på stamtræet. Søndag var vi til julefest hos ambassadøren, hvor vi fik lejlighed til at møde familierne til alle de ansatte på ambassaden. Hyggeligt. Lørdag aften var vi til fødselsdagsfest hos Immaculate fra ambassaden et stykke uden for Kampala. Hun var virkelig klædt flot, da vi ankom, og selvom hun skifter frisure ofte, formåede hun alligevel at maskere sig for undertegnede et kort øjeblik med en ny prægtig frisure og opstilling ved sine to identiske søstre. Desuden skiftede hun flere gange i løbet af festen camouflage ved at skifte til en ny kjole. Men festen var god, og det var dejligt at møde de ugandiske kolleger i mere private former. Festen startede med en halvanden time lang katolsk messe. Det foregik på luganda, hvilket ikke gjorde den store forskel, da vores fulde opmærksomhed ikke var garanteret, om det havde været på dansk. Efter messen var der afrikansk buffet. Udvalget til disse varierer ikke væsentligt. Sikre gengangere er matoke, yam, bønner, kål, græskar, chapati, fisk, ged og kylling fyldt med ben og sener.

Immy var selvsagt dagens kvinde, men dagens mand var helt klar hendes lillebror, der havde taget turen fra USA for at overraske familien. Nøj, det skabte glæde.

JLOS Annual Forum

Efterhånden er jeg ved at være så godt inde i arbejdsopgaverne på ambassaden (selvom de varierer meget), at jeg kan påtage mig og få pålagt større arbejdsopgaver. Således brugte jeg det meste af forrige weekend på at skrive årsrapporten for donorernes Democracy Working Group, der på otte sider forsøgte at opsummere udviklingen på diverse demokratiparametre i 2010. Meget spændende! I sidste uge var jeg også den deltager i Justice, Law and Order Sectors årlige forum på et meget fint hotel i Mbale. Det var meget skægt at være på egen hånd og være omgivet af de store fisk i det politiske farvand i et par dage. Temaet var sektorens rolle i at sikre fredelige og fair valg, og selv den ikoniske præsident, Yoweri Kaguta Museveni, havde lovet sin tilstedeværelse. Den glimrede han imidlertid ved! Til gengæld var Indenrigsministeren og 3. vicepræsident, Chief of Justice, Inspector General of Police, den omstridte formand for valgkommissionen, talsmanden for militæret, den offentlige anklager, flere parlamentsmedlemmer m.fl. til stede.

Til festen om aftenen var der stort anlagt spisning og dans. Danseseancerne er rigtige bonding events, hvor man står og svinger, hvad der svinges kan til de afrikanske rytmer. Titlen som dagens mand tilfalder i dette tilfælde District Returning Officer for Mbale District, Omar (27), som jeg faldt rigtig godt i hak med. Han har ansvaret for 373 valgsteder i tre parlamentsvalgkredse. Han superviser i øjeblikket 130 fra valgkommissionen, men skal frem til valgdagen den 18. februar rekruttere intet mindre end 1500 valgofficials! En kæmpe opgave. Så selv om han gør sit yderste, kan han ikke garantere, at der ikke vil være snyd ved valget. Valgkommissionen har fået meget kritik, men det er også noget af en kompliceret opgave, de skal løse. Ikke mindst talte vi længe om midtvejsvalget i Mbale tidligere på året, hvor irregularitet er blevet rapporteret og et parlamentsmedlem blev beskudt. En svær situation. Til valget er der mange aktører, og vi må håbe, de vil forsøge at facilitere valgkommissionens arbejde. For deres arbejde er utroligt vigtigt, men også svært uden teknologiske hjælpemidler, uddannet befolkning, flere aktørers interesse i frie valg og dybtliggende erfaring med valg.

Kampala marathon

Ja, jeg ville jo gerne kunne skrive, at jeg var dagens mand i denne kolossale event. Desværre deltog jeg ikke, da tilmeldingsfristen var 6. november – en måned forinden! Ikke ligefrem afslappet afrikansk planlægning. Derimod løb jeg et 10 km løb sidste weekend, hvor overskuddet gik til Kampala International Hospitals børneafdeling. Til trods for den øgede polstring forårsaget af gode øl og for lidt motion, højden, tidspunktet (kl. 6.30 om morgenen) og det kuperede terræn sluttede jeg på omkring 50 minutter. Og helt flad. Av, det var godt jeg ikke tilmeldte mig halvmaraton alligevel.

Jeg ville heller ikke have haft en chance for at gøre mig gældende i 10 km løbet til maraton. Pga. anseelige pengepræmier til de tre øverste stillede nogle af de fremmeste løbere i verden op. Således deltog bl.a. den dobbelte guldvinder i det nyligt afholdt Commonwealth games, ugandiske Kipsiro. Vi havde valgt at stå op halv 7 søndag morgen for at følge løbet. Efter ikke så lang tids venten kom en gruppe på omkring 15 løbere spænende forbi tæt på, hvor vi bor. Rent dødsløb halvvejs på ruten. Derefter begyndte resten af feltet at nærme sig over bakkekammen et stykke væk. Først et par rækker og snart en veritabel bølge! 30.000 løbere passerede os inden for 20 minutter. En folkefest forklædt som et gult hav. Utroligt nok fik vi spottet to af deltagerne fra ambassaden, som vi stod der for at støtte. De havde dog knapt nok passeret os, inden vinderen var i mål efter godt 29 minutter. Endda 3 pladser foran Kipsiro. Derfor må han rettelig være dagens mand.

Til sidst i hele processionen kom den eneste præsidentkandidat, Beti Kamya, slentrende med sit følge. Hun havde god tid, og fik også givet et interview til landsdækkende TV, inden hun var uden for vores synsvidde.

Basketball

Vi overværede tidligere på året en af grundspilskampene i den bedste basketliga hernede, og vi er nu nået til tiden for finaleserien. Power versus Warriors! Enock fra ambassaden havde opfordret os til at gå ind og se en af finalekampene i det nyrenoverede Lugogo Indoor Stadium. Da vi kom til den første af syv kampe tre kvarter før kampstart var hallen allerede fyldt og på kogepunktet. Vi fik forhandlet os frem til en plads i VIP-sektionen, hvilket bare var nogle dyrere pladser midt for banen. Men VIP kontrolløren udnyttede selvfølgelig muligheden for at tjene nogle ekstra skejser ved at tillade flere ind i på rækkerne, end der var sæder til. Det resulterede i, at vi pænt måtte dele vores to sæder med en anden, der godt vidste, hvordan man skulle kolonisere mere og mere af det ene sæde. Eehh! Øv bøv.

Da spillerne løb på banen var stemningen elektrisk, og vi genkendte flere af spillerne fra begge hold. Powers havde vi set én gang tidligere i sæsonen, og Warriors træning havde vi fulgt, da vi var ude at spille volleyball med Enock ved Kyambogo University, hvor to af vores træningskammerater åbenbart var ugandiske landsholdsspillere. Pænt store og dygtige. Prisen for den største mand, må dog alligevel gå til en af Warriors spillere, der umiddelbart vurderet er på den gode side af 2 meter og 20. For hulan han er høj. Han er så høj, at han kan dunke uden rigtigt at hoppe, hvis det selvfølgelig ikke lige var fordi, at han har motorik som en nordmand, der ankommer med Oslo-båden. Således blev han heller ikke brugt i spillet, selvom tilskuerne blev kraftigt underholdt af ham under opvarmning.

Prisen for dagens mand må derfor delvist gå til ham, fordi han virker så utrolig sympatisk somehow. Udover ham styrede Powers playmaker fuldstændig showet i kampen. Han lavede ikke spektakulære detaljer, men var helt fantastisk i sin timing. I høj grad takket være ham fører Powers nu 3-0 i finaleserien, og kunne allerede have været mestre, hvis ikke et kraftigt tordenvejr havde afbrudt kampen i går, som blev spillet under åben himmel.

Nsamba

I en fortid ikke så fjernt fra nu var jeg også inde at støtte Nsamba fra gadebørnsprojektet i hans boksekamp mod den tidligere ugandiske mester i bantamvægt. Nsamba er kun fluevægter, og han blev da også overmatchet i fighten – men han blev stående alle seks omgange. Dagens mand! Specielt overraskende var det at se hans attitude i ringen. Nsamba er normalt blid som et lam og simpelthen så ejegod som intet andet. Men da han kom op i ringen startede han med at stille sig i tovene og slå på brystet som en hilsen ud til tilskuerne, hvorefter han gik over og max frontede modstanderen, mens han var ved at få handsker på. ’Do you feel lucky punk’. Øjeblikkene efter at modstanderen i hvert fald havde haft nogle lucky punch i kampen, begyndte Nsamba at danse i ringen og svinge med hofterne – ’is that all you got’! Respekt. Jeg fulgte den sidste omgang fra ringside, og bagefter var han super taknemmelig for min støtte. Jeg var også høj af adrenalin, for det er godt nok nervepirrende at se en af sine kammerater kæmpe en sådan kamp.

Nå, jeg vil ikke berette om mere. Forhåbentligt er jeg en smule berettiget til prædikatet ’dagens mand’ efter Nordic Sports Day på lørdag, hvor alle de nordiske lande kæmper om hæder og ære i en række discipliner. Jeg håber ikke, at jeg har glemt, hvordan den lille runde skal behandles (bolden – ikke maven), og så må vi se om mine 80 kilo kan gøre sig gældende i tovtrækning.

Den røde tråd i blogindlægningen er i øvrigt inspireret af Pelle Hvenegaard himself, som vi mødte til en privatfest i fredags. Jojo, vi fik dækket både emner som etiske principper i ’Dagens Mand’, udviklingsmuligheder i Uganda og ugandiske prostituerede.