Australien 2/3

VINREGIONEN

Efter tre dage i Perth kørte vi på fjerdedagen sydpå. Væk fra byen og ud i naturen. I det mest sydvestlige hjørne af Australien ligger vinregionen Margaret River. Her indlogerede vi os langt ude på landet, hvor trådløst internet blev erstattet af Australiens vilde dyreliv og natur.

1-0 til Jacob

Netop ankommet til vores minimalistiske hytte i det sydligste hjørne af Vestaustralien, måtte en kænguru nemlig hoppe til siden, for at vi kunne parkere bilen. Vi konspirerer lidt i, om det var en charmeoffensiv fra stedets ejere, da kænguruerne på intet andet tidpunkt ellers var så tæt på vores hytte. Ikke desto mindre gik vores morgen gå/løbeture nu ud på, hvem der kunne spotte flest vilde dyr. Og da Jacob påstod, at han også så en emu (og havde ret i, at det var to pelikaner, der landede i den nærliggende flod), udnævnte han sig selv som vinder af disciplinen.

Det sydvestlige hjørne af Australien byder på enormt uspoleret og betagende natur. Med den farverige kystlinje, dybe grotter og det bakkede marsklandskab dragede vi igen og igen paralleller til den rå natur vi oplevede på Island. Absolut sammenligneligt men som i vil se på billederne herunder, er der nok intet der slår Australiens vestkyst.

Vi brugte dagene på at besøge vingårde, en bærplantage, ølbryggerier, en 60 meter dyb grotte og tog utallige stop langs kysten (oftest i kombination med en tiltrængt middagslur) på den turistvenlige rute Caves Road. 8 kilometer fra vores beskedne indlogering lå den nærmeste lille flække; Augusta. Her spiste vi en aften på byens eneste cafeteria med resten af Augustas indbyggere. Et sted med en stærk lokal ånd, pomfritter og nuggets i lange baner og en betagende udsigt over Augustas bugt.

Til de traktor- og historieinteresserede

Vi blev også klogere på denne tur. Vi fandt bl.a. ud af, at hollændere var de første til at opdage Australien i starten af 1600 tallet – ikke englænderne. De kaldte Australien for New Holland (og så skulle der gerne blinke en lampe for alle de, der kommer fra landet). Men hollænderne var frem for alt handelsmænd snarere end kolonialister, hvorfor de brugte landet som handelsstation indtil englænderne koloniserede Australien sent i 1700 tallet. Vi lærte også, at Australiens vintradition er relativt spæd værende 50-60 år gammel som industri. F.eks blev Margaret River som vinregion først anerkendt i 1960’erne af professor Gladstones, hvilket ledte til etableringen af vinindustrien i Sydvestaustralien.

Det blev til fire dage i regionen med mange tilbagelagte kilometer og utrolig stærke indtryk. Hånden på hjertet tror jeg ikke, at vi nogensinde har set så flot natur, som dette hjørne af Australien bød på. Til trods for skydækket, som sænkede temperaturen til kølige 20 grader, så var farverne helt spektakulære. Derfor får i også billederne en for en.

fortsættes….

dscf2747

dscf2729

dscf2801

dscf2790

dscf2828

dscf2845

dscf2870

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: