Det er ikke mere end et par uger siden, at vi ikke vidste, hvordan og hvornår vi skulle komme til Sydafrika. Siden marts har landet været lukket for al kommerciel flytrafik pga. coronaudbruddet, hvorfor vi skulle ty til alternativer for at komme ind i landet.
Men så kom beskeden; I bookes på et KLM fly fra Amsterdam d. 25 juli. KLM har på det seneste haft regelmæssige flyvninger fra Holland til Sydafrika til trods for, at turister fortsat ikke kan komme ind i landet. Det er således kun sydafrikanske statsborgere eller personer med arbejdstilladelse eller diplomatisk status, der kan rejse ind. Med det korte varsel skulle vores resterende tid i Danmark også nøje planlægges, så al praktik hvad angik huset, bilen, bohave til opmagasinering og ikke mindst visum kunne gå op i en højere enhed. Og det er vidst ikke for meget sagt, at hovedrengøring af et hus, med tre børn om benene, sagtens kunne gå som en OL-disciplin. Nemt var det ikke.
To dage før afrejse fik vi udstedt vores visum og sendt vores luftfragt afsted med fragtfirmaet. Så da vi tjekkede ind på lufthavnshotellet aftenen før afrejse, var det med high fives over at være nået i mål og tilmed have husket alle tre børn i kapløbet.
Tidligt – altså klokken 05.15 tidligt – lørdag morgen stod vi så i lufthavnen. Her skulle det gå hverken værre eller bedre end, at vi løb ind i første forhindring netop dér. Der var forvirring omkring vores navne på billetterne.
Tidligt – altså klokken 05.15 tidligt – lørdag morgen stod vi så i lufthavnen. Her skulle det gå hverken værre eller bedre end, at vi løb ind i første forhindring netop dér. Der var forvirring omkring vores navne på billetterne. Der var blevet byttet rundt på vores mellemnavne og efternavne, så efter et par opkald til Amsterdam og 30 minutter på pinebænken ved check-in skranken, lykkedes det dem at ændre dem, så vi kunne komme med. Spændingen gjorde, at vi blev rigtigt vågne. Det betød også, at ungerne måtte undvære deres morgenmad, og vi måtte skippe den gode kaffe, da vi boardede så snart, vi nåede frem til flyet. Herfra gik turen over stok og sten. Tiden gik med at sove lidt på skift, se Ferdinand og Madagaskar et utal af gange og gå et par ture op og ned ad gangene.
Omkring midnat natten til søndag landede vi i Johannesburg. Jo-Burg. Qua den verserende coronavirus skulle vi feberscreenes, før vi blev placeret i minibusser og kørt hen efter baggagen. Baggagen havde de taget ud af flyet og stillet på flypladsen for at undgå, at folk stimles sammen omkring et bagagebånd. Så i mørket farede folk ud af busserne i håb om at finde de helt rigtige kufferter. Vi fandt heldigvis vores, men andre havde fået fat i den forkerte og gik derfor fra bus til bus for at løse puslespillet. Dernæst blev vi hentet af to kolleger fra ambassaden, der allernådigst havde holdt sig vågne en lørdag aften for at eskortere os hjem. Og eskortere er ingen overdrivelse. Da der er udgangsforbud mellem 21-04 blev bilerne med i alt 7 danskere eskorteret til Pretoria af diplomatpolitiet på en i øvrigt fuldstændig øde motorvej.
Dernæst blev vi hentet af to kolleger fra ambassaden, der allernådigst havde holdt sig vågne en lørdag aften for at eskortere os hjem. Og eskortere er ingen overdrivelse.
Nu er vi her. I vores nye hjem. Og her er altså ret fantastisk. Huset ligger op ad en bakke, så udeområdet er delt i to plateauer hhv. terrasse- og poolområde og have/legeområde. Når man står på altanen, er man på højde med havens trætoppe og har udsigt til bjergkæden Magaliesberg. Morgenerne og aftenerne er kolde, da det er vinter i Sydafrika netop nu, men solen varmer rigtigt godt, og midt på dagen er det ikke uvant at ramme 22 grader.
Vi skal stadig vænne os til rammerne i den forstand, at vi knap nok har styr på de 8 forskellige nøglebundter, der hænger i gangen. Vi ledte også forgæves efter vores udendørs skraldespande og fandt dem ikke før, at vi opdagede dem på vores overvågningssystem. Og så sent som i dag fandt vi et ekstra, fjerde toilet i huset. Vi er i karantæne de første 14 dage, så vi får rig mulighed for at lære alle husets kroge og ikke mindst nøgler og alarmsystemer at kende.
Hvis i kan tåle mere, så slutter vi traditionen tro med:
De korte nyheder
Udover udgangsforbud mellem 21-04 er der også et total forbud mod køb af alkohol som en del af indsatsen mod coronavirusset.
Der er ca. mellem 13.000-14.000 nye coronavirus tilfælde dagligt i Sydafrika. Der bor 60 millioner i landet.
Alle personer over to år skal bære ansigtsmaske, når man færdes ude. Det gælder fx. også i Villads’ skole, som åbner d. 12/8, hvorfor vi har valgt at se tingene an og lade ham blive hjemme den første tid.
Theodor og Saga er endnu ikke skrevet op til vuggestue og børnehave. Vi satte det på standby, da vores tur hertil i marts blev aflyst.
Ungerne insisterede på at hoppe i poolen i går. En oplevelse ikke hel ulig vinterbadning.
Vi har ingen ETA på vores container men et forsigtigt gæt vil være om en måneds tid.
Vi har to ansatte; Catherine, vores maid, som bor her og Derrick, vores havemand, der kommer tre dage i ugen.
Vi har idag begravet en død fugl, som børnene fandt i haven.
Bh. Camilla og Jacob
Nomad [n] 