Guldgraverne

De forgangne uger er gået med en hel del praktik. Derfor er vi nu i mål med bilkøb, ungerne er godt igang i børnehave og skole, og vores container er ankommet og så småt pakket ud. Så humøret er højt. Det har de 8 flasker remoulade, der kom fra Danmark, selvfølgelig en anpart i, men i store træk er vi bare kommet rigtig godt fra start.

Nye legekammerater

Her to uger efter skolestart tager Villads nu bussen både morgen og eftermiddag. Det er en tre kvarters tur, hvor de samler børn op i området, hvor vi bor. Én af dem er hans nye ven, Bennet. Villads kom nemlig stolt hjem fra skole og fortalte, at han havde fået to venner. Liam og Bennet. Vi besøgte Bennet i weekenden, som er ud af en søskendeflok på fire på hhv 3, 6, 8 og 10 år med to internat labradors oveni. De bor en kort gåtur herfra på toppen af en bakke, hvorfra man kan se giraffer, zebraer, gnuer og strudser. Det var på alle måder skønt at få taget hul på gode legerelationer for ungerne og dejligt for forældrene at se, at vi ikke er de eneste, der har fået en del børn tæt på hinanden, bor i Sydafrika og i øvrigt snart skal have en hund. Vi er flere af den mærkelige slags.

Guldgravere

Forrige uges projekt må siges at have været nedgravningen af vores trampolin. Den famøse trampolin-fase. Dén som fik ideen var ikke nødvendigvis dén, som fuldførte den, da et hold i nakken og en særdeles demotiverende granitfyldt undergrund gjorde det til en nærmest umulig opgave. Og dertil skulle elektricitet og vandingssystem i jorden tilsættes som ekstra krydderi til et i forvejen svært udfordrende projekt. Der er ingen tvivl om, at både Derrick og Catherine kiggede lidt undrende, nok nærmere hovedrystende, til de stædige sønderjyder, som stod med hver deres spade og hakkede i den stenhårde jord. Men ned er den kommet, og nu går diskussionen på, hvorvidt der skal sikkerhedsnet omkring en nedgravet trampolin eller ej. Giv endelig jeres besyv med.

Mandag på en mandag

Vi har fået den bedst tænkelige start på vores udstationering, og det er der mange grunde til. Vi er blevet mødt med åbne arme af alle omkring os hernede og bliver guidet på bedste vis i alt fra indkøb til restauranter og weekendture. Vores bekymringer hvad angik børnenes hverdag er gjort til skamme, og vi er ved at være på plads ift. lokal bankkonto, forsikringer, bilkøb, internet- og mobilabonnement og vigtigst af alt; vi har lagret fyldt op af remoulade. Men i mandags kolliderede samtlige udfordringer, vi har haft indtil nu. Først gik strømmen, hvorefter vi ikke kun få nød-generatoren til at virke. Det elektriske hegn rundt om huset var også gået i stykker natten over. Så skulle vi køre børnene afsted og kom ned til et fladt dæk. Dernæst virkede vores port ikke, og reparationen af den skulle tage halvanden dag for blot at finde ud af, at et nyt batteri var løsningen. Og imens at vi forsøgte at reparere diverse ankom vores container. De ihærdige flyttemænd bakkede ind i indkørslen og måtte hive alt det de kunne i et træ for at bøje det fra at blive kørt ned af lastbilen.

I skrivende stund er sidste flyttekasse netop tømt, og selvom vi langt fra har alt på plads endnu, så begynder det at ligne et hjem. Nu ser vi frem til weekend, hvor slagboret skal svinges og køkkenhaven beplantes.