Familieforøgelse

I forbindelse med vores udstationering var der ét spørgsmål, der gik igen: Skal I så ikke have et barn mere?

Med hovedrystende latter var vores svar dertil, at der ikke var mere mental kapacitet at hente til et fjerde barn fulgt op af eksemplet om, hvordan vi glemte at købe en julegave til Theodor til hans første juleaften.

Men piben har fået en anden lyd. Efter at være landet i Sydafrika, hvor der er tid, plads og hjælp i huset, så stod det ret klart, at vi godt kunne tilføje et sjette medlem til familien. Sjette! Det lyder helt vildt.

Som i meget andet har vi ladet os kraftigt inspirere af vores forgængere, både hvad angår udstationeringer, valg af biler og ikke mindst familieforhold. Så derfor gik der heller ikke mere end et par uger, efter vi var landet her i Pretoria, før vi tog kontakt til dem for at få gode råd. Det gav de os, og vi tog derefter fat i en hundeopdrætter, som netop havde fået et kuld labradorhvalpe. Og nu hvor vores liv (i hvert fald nætter) endnu engang er vendt på hovedet, kan vi sige:

Byd velkommen til Balder!