Så gik vi ind i årets sidste måned. Året som har været det længste af sin slags, men hvor vi samtidigt husker marts, som var det i går, og derfor har lidt svært ved at forstå, at det er jul lige om lidt. Men jules skal der, så vi startede tidligt i år for at komme i stemning.
Plastic-fantastic
I slutningen af november begyndte vi allerede at se os om efter det julepynt, vi manglede. Vi bor i et noget større hus nu, så det krævede også et par ekstra lyskæder og lidt plastikgran. For gran finder man ikke hernede. Ikke som vi kender det. Det var i den forbindelse, at vi opdagede noget sammenkrøllet plastikgran i hjørnet af vores garage. Da vi fik foldet det ud og sat sammen, viste det sig at være et juletræ, der med lidt lyskæder og en hel del pynt, sagtens kunne sminkes til at klare jobbet som årets træ. Måske endda de næste fire års træ. Og med øje for bæredygtigheden tærer et brugt plastiktræ hverken på naturressourcerne eller på plastik-produktionshjulene. Hvilket faktisk gør det en tand kønnere at se på. Med adventskransen, kalenderlyset, plastikjuletræet, daglige afsnit af nissebanden og adventsgaver, så føler vi efterhånden, at julen er over os.
“Rice a la mande”
De sidste to weekender har vi haft besøg af venner og kollegaer. Der er blevet spillet julemusik, kun afbrudt af “I like to move it, move it” på børnenes danseliste”, spist småkager, and og sågar ris a la mande. Desserten skulle vi forsøge at forklare til en franskmand og forventede måske et genkendende nik eller to. Hvor skulle den titel ellers komme fra? Men de genkendende nik udeblev fuldstændig, da vi forsøgte at associere den franskklingende titel på desserten til selvsamme køkken. Det er pæredansk – dog inspireret af en fransk risdessert med et helt andet navn. Og skulle i undre jer over tilblivelsen af hhv. risengrød uden grødris eller kirsebærsauce uden forlavet sauce, så er svaret enkelt: risottoris klarede jobbet og saucen blev lavet på friske kirsebær uden problemer. Så det ser lovende ud for juleaften her i Pretoria, som vi holder herhjemme for blot os fem (og Balder).




Anden bølge coronavirus
Lad os først slå fast at det er for tidligt at sige, om Sydafrika reelt er på vej ind i anden bølge af pandemien. Dog kan vi konstatere, at tallene stiger stødt. Gennem nogle måneder har de ligget stabilt på ca. 1200-2000 tilfælde per døgn (svarende til 120-200 daglige tilfælde i Danmark), men over de sidste 3-4 uger er de steget til alt mellem 3500-4900 tilfælde per døgn. Hvis i er interesserede i udviklingen, så kig med her. Det bliver utroligt interessant at se, hvordan det udvikler sig, og om varmen eksempelvis har en betydning ift. en fladere kurve.
Præsidenten indskærpede forleden restriktionerne i området kaldet Nelson Mandela Bay, så på samme måde som i Danmark ser man på lokal smittespredning og laver restriktioner baseret på det. Så sent som i weekenden måtte vi forholde os til risikoen for coronavirus, da Villads fik feber søndag aften. Han blev testet dagen efter og ti timer senere tikkede svaret ind på mobilen; negativ. Så vi sendte ham gladeligt afsted i skole for blot at modtage en mail senere på dagen, hvor skolens rektor forklarede, at de så sig nødsaget til at lukke skolen grundet et positiv tilfælde hos en lærer samt øget behov for test i miljøet på og omkring skolen. Derfor har Villads nu juleferie helt frem til d. 11 januar, hvor han indleder første skoleuge med planlagt hjemmeundervisning frem til d. 18 januar.
Det er på mange måder bittersødt med så lang en ferie. Børnene er virkelig ved at få godt greb om det engelske, og det er lidt ærgerligt, at de nu skal have så lang en pause fra en engelsktalende hverdag. Men vi ser selvfølgelig frem til en masse tid med dem, og forhåbentligt kan vi stadig rejse til Cape Town d. 26 december og opleve endnu et hjørne af det her fantastiske land.
De korte nyheder
Vi har fået beskåret et stort træ i haven, samt toppen af et andet. Det betyder, at vi får meget mere lys i haven og har en endnu bedre udsigt fra førstesalen.
Vi skal have nye gulvtæpper i huset. Det må siges at være ganske ganske tiltrængt.
Det populære årlige Kamers Makers marked løber af stablen denne uge, hvor der kun sælges produkter, der er produceret i Sydafrika.
På et af billederne ovenfor kan i se vores trofaste Rock Hyrax, som vistnok er blevet navngivet af børnene, som altid sidder i solen og holder øje med os, når vi går ud ad porten.
Theodor tæller uden problemer til ti på dansk og engelsk – indimellem til tyve.
Til billedet af Balder, der ikke kan være i sin kurv længere: han får en ny kurv til jul.
Villads kan nu svømme og dykke selv.
Det er en stor prioritet at børnene lærer at svømme hurtigst muligt, derfor deltager Villads og Saga i et svømmekursus denne og næste uge.