Forrige weekend kørte vi til Madikwe; en nationalpark på grænsen til Botswana. Madikwe skulle eftersigende betyde “Africa in it’s majesty”, og nationalparken lever helt og holdent op til sin betydning. Parken er på størrelse med Bornholm, og den ligger i Sydafrikas nordvestlige hjørne, hvorfra man om aftenen kan se lysene fra Botswanas hovedstad, Gaborone.
Minuspoint til de voksne
Vi satte kurs mod Madikwe en fredag. Vi ville ankomme til lejren klokken 17, og kørte også ligeså fint gennem porten til parken ved 16:30 tiden. Men så løb telefonen tør for strøm, og vi havde nu kun vores hullede hukommelse til at finde frem til lejren. Som sagt i en park på størrelse med Bornholm. Vi kørte ad en vej, vi troede var rigtig, og blev mødt af en enorm hanelefant midt på vejen, som ingen intentioner havde om at flytte sig for os. Tværtimod, så begyndte han langsomt at gå mod os. Men det viste sig, at elefanten bare prøvede at fortælle os, at vi var på vej i den forkerte retning. Det fandt vi først ud af en halv times tid senere, hvor tilskuerne på bagsædet havde givet os foran minuspoint for at diskutere lidt for meget.
Heldigvis stødte vi ind i nogle mennesker, som kom fra netop den lejr, vi skulle bo i. De sendte os op ad en grusvej og et kvarter senere, netop som mørket havde lagt sig, var vi fremme – en time senere end forventet. Vi blev vist hen til vores hytte, som lå lige ved siden af et vandhul, og da vi var blevet vist rundt af receptionisten, gik hun derfra med ordene “oh look, the elephants are at the waterhole”. Og i mørket kunne vi se en elefantflok slubre vandet i sig og skuldrene fra den mildest talt stressende køretur kom ned på plads.
Og i mørket kunne vi se en elefantflok slubre vandet i sig og skuldrene fra den mildest talt stressende køretur kom ned på plads.
Den mest komplette safari til dato
De næste par dage stod på intet andet end game drives, som det hedder, når man kører og kigger efter dyr, afslapning ved vores hytte og god mad. Da vi skulle på game drive søndag morgen, kom vores guide og bankede på døren, inden vi skulle afsted. Vi havde aftenen inden sagt, at det ikke var nødvendigt at vække os, da børnene nok skulle sørge for, at vi kom op, men grunden til at han stod der var ikke for at vække os.
I løbet af natten havde en elefant forceret sig ind i lejren, som var indhegnet, så han stod der med sin riffel og skulle følge os rundt, så længe elefanten befandt sig i lejren.
Vi satte os i safaribilen for sidste gang søndag morgen med håb om at se løver. Vi havde set geparder på første tur, men forlængst opgivet drømmen om at se en leopard, da det kun sker omtrent én gang hver tredje uge i parken. Vi fandt løveflokken, der lå godt gemt i krattet. Der var fire løveunger, som havde mistet deres to respektive mødre grundet rabies, hvorfor flokkens bedstemor tog sig af dem. Da vi var faret vild fredag eftermiddag og mødte vores guide, havde han netop vaccineret en af hunløverne for rabies.
Da vi var 200 meter fra lejren, klokken nærmede sig 9 og tankerne mest af alt var på den forestående morgenmad, bremsede vores guide pludselig hårdt op.
Vi satte kurs tilbage mod lejren efter tre vellykkede game drives, hvor vi havde set bøfler, næsehorn, geparder, giraffer, løver, elefanter og et væld af antiloper. Da vi var 200 meter fra lejren, klokken nærmede sig 9 og tankerne mest af alt var på den forestående morgenmad, bremsede vores guide pludselig hårdt op. Han bakkede tilbage og i krattet ved siden af bilen gik den – leoparden. Den bevægede sig længere ind i krattet og vi forcerede buske og krat for at komme tæt på den igen. Munye, bliver den kaldt. Det betyder “lille”, hvilket den eftersigende var som en blanding af den mindre Cape leopard og den store Kruger leopard. Men vi syntes nu, den virkede stor nok, så tæt som den kom på vores bil den morgen.
Savannens dillemmaer
Det er ikke bare “dus med dyrene” i Madikwe. Langt fra, desværre. Trods parkens imponerende 75.000 hektar har de mere end dobbelt så mange elefanter, som parken kan klare. Man estimerer at én elefant skal have 100 hektar at boltre sig på. Skulle regnestykket gå op, ville Madikwe i så fald have mellem 700-750 elefanter. Men de har intet mindre end 1600 elefanter. Det betyder, at der ikke er nok mad til elefanterne, hvorfor de tyr til alternativer såsom at bryde ind i lejrene for at finde træer og buske med blade på.
Da vi havde spist morgenmad søndag, fik vi at vide, at vi skulle blive i restauranten, da de skulle til at jage elefanten ud af lejren. Kort efter landede en helikopter lige ved siden af vandhullet ud for vores hytte, og ind hoppede en ranger, som skulle skyde bagved elefanten for at få den til at løbe i den rigtige retning.
Løsningen med de mange elefanter er heller ikke lige for døren. Ifølge vores guide kan man ikke flytte dem til andre parker, da alle parker har deres maksimale antal elefanter. Regulering af bestanden er heller ikke en nem øvelse, da aflivning af eksempelvis én hunelefant i en flok, vil få resten af flokken til at vende sig mod mennesker og i værste fald vil de begynde at angribe mennesker og biler.
Krybskytteri
Fire dage før vi kom til Madikwe, blev to næsehorn skudt af krybskyttere, og deres horn blev skåret af. Vores gode venner var faktisk i parken, da det skete, og krybskytterne skød dem, netop som solen var gået ned. Næste dag fandt de de dem, åbnede deres maver for at lade gassen komme ud og så senere, at løverne spiste af dem.
Så spørger man selvfølgelig sig selv; hvordan kan krybskytteri finde sted i en park med hegn, porte og vagter, mens safarigæster stadig kører rundt i parken? Der findes ikke et godt svar til det. Faktum er, at det finder sted. Madikwe har dette år foreløbigt mistet 9 næstehorn til krybskytteri. Og det sker alt imens, at horn bliver skåret af næsehorn på opdrætterfarme lige ved siden af parken for at undgå, at de vokser sig for store. Vores guides forslag til en løsning var at legalisere salg af horn fra næsehorn, hvorved prisen ville falde signifikant, og man tilmed ville kunne regulere markedet ved at bruge horn fra opdrætterfarme fremfor at slå dyr i nationalparker ihjel.
Tak fordi I læste med!
Forrige indlæg blev læst med fra: Danmark, Sydafrika, USA, Schweiz, Irland, Tanzania, Norge, Indien, Etiopien, Thailand og Spanien.