Sydafrika er et helt andet sted nu, end hvor landet var på samme tidspunkt sidste år. Da kunne vi tage på en spontan tur uden at have bestilt noget helt indtil et par dage inden afgang. Det kan vi ikke længere. Det fik vi at mærke på vores første tur til Drakensbjergene, hvor fire hoteller var fuldt booket en måned forinden – til gengæld var et ecolodge bestående af hytter og rondavels og ingen elektricitet ledigt. Så det tog vi.
Dragebjergene
Efter fire timers kørsel nåede vi frem til Sungubala Ecolodge på den sydafrikanske side af Drakensbjergene – afrikaans for dragebjergene. Bjergkæden er 1000 km lang og ligger i dette område på grænsen til Lesotho, som er et selvstændigt land, der ligger midt i Sydafrika. Rutevejledningen understregede, at man ikke kunne komme frem i en lille bil, og det viste sig at holde stik, da selv vores bil kom på arbejde for at nå højt nok op ad bjergsiden til vores ecolodge.
På alle hytter var der installeret solceller, hvilket gav nok strøm til at lyse hytterne op og til et (kort) varmt bad. Vi kunne ikke oplade vores telefoner andre steder end i fællesområdet, hvor vi også lavede vores mad, og der ville ikke være nok strøm til at bruge en hårtørrer eksempelvis. Men det blev hurtigt helt irrelevant, hvad vi “manglede”, og det var ligefrem en befrielse at kunne lægge telefonerne i skuffen og i stedet finde bøgerne og kikkerten frem. Personalet på stedet kunne fortælle at blot to uger inden vi var der, lå der sne på bjergtoppene.
Fra vores hytte havde vi udsigt til dalen, hvor vi kunne følge en flok elands græsse alle dagene. Elanden er den største antilopeart, som er nogenlunde på størrelse med en hest. I hvert fald så store at Theodor mente, at de sagtens kunne høre ham kalde “antilooooper, antilooooper”. Bavianerne løb også ivrigt rundt på samme bakke men fandt heldigvis aldrig helt hen til lejren. De er kendte for at stjæle med arme og ben, så dem ville vi gerne være foruden. Bagved os havde vi bjergene i en 180 graders vinkel. Børnene løb mest af alt rundt i bare tæer, fra hytten til legepladsen og tilbage igen, hvis vi da ikke havde bedt dem om at tage sko på for at gå en tur. Pokémon, Paw Patrol og hvad de ellers ville have set herhjemme blev erstattet af højtlæsning og malebøger – uden brok.
















Vi kom hjem fra Drakensbjergene og følte, at vi havde været på ferie. Altså på den måde hvor man slapper af og lader op. Og det er jo ikke et givet koncept, når man rejser med tre børn – snarere tværtimod. Så vi gentog faktisk succesen, denne gang ude i bedre tid, da vi tog tilbage til Drakensbjergene denne weekend med nogle gode venner og deres børn.
Rullende besøg
I forlængelse af konstateringen af, at Sydafrika så småt er ved at vænne tilbage til normalen hvad angår turisme og fyldte hoteller, så er der efterhånden også linet besøg op stort set i en lind strøm fra nu og helt til efter påske. Vi ser utrolig meget frem til at dele oplevelserne og indtrykket af landet og selvfølgelig være med, så meget som hverdagen hernede kan tillade.
Indtil videre vil vores råd til alle besøgene være, at man skal indstille sig på venstrekørsel, da man ikke kommer udenom at leje en bil for at komme rundt. Man kan selvfølgelig leje en chauffør til dagsture og lign. Man behøver ikke forholde sig til malaria, medmindre man befinder sig i Kruger eller det nordøstlige hjørne af landet. Flyv til Cape Town, hvis der er tid til det – lav ikke det samme nummer som os sidste år og forsøg at køre derned eller tilbage. Det tager for lang tid. Book safari, hotelophold og airbnb’s i god tid. Husk solcremen. Jagtsæsonen løber fra marts-oktober.
Vi slutter lige med…
De korte nyheder
Jacob startede torsdag sidste uge med en morgenløbetur for at vise Særlig Repræsentant for DKs Sikkerhedsrådskandidatur, Kristian Jensen, rundt i området og op ad vel nok en af de ledeste bakker i Pretoria. Det er hårdt at være souschef…
Sidste uge var der en delegation fra Energistyrelsen, som blev profileret vidt og bredt i aviser og på nationalt tv i Sydafrika.
Camilla er startet på Public Health som fjernstudie fra London Universitet.
De nye rejsevejledninger betyder, at man ikke skal i isolation i Danmark, når man rejser hjem fra Sydafrika. Ved indrejse skal man blot fremvise en negativ test for alle over fem år.
Jacob var for et par uger siden på staff retreat, hvor en Puff Adder gjorde visit den følgende morgen. Det er den slange, der slår flest mennesker ihjel hernede, da den ikke er sky – og meget giftig, selvsagt.
Der fejres International Day på Villads’ skole, hvor de skal gå “Parade of Nations” i ægte OL-stil og spise mad fra alle de forskellige lande.
Forrige weekend var vi på jagt, hvor Jacob skød en Gemsbok – mere om det senere.
Jacobs mor og søster kommer på besøg denne uge.
Vi forsøger også at forberede os til Halloween, hvor vi skal udsmykke vores bil i et safaritema til et halloween arrangement på skolen.
Tak fordi I læste med!