Årets jagttur er veloverstået, hvilket nok er et godt sted at starte, for det vilde Afrika er nådesløst, præcis som det skal være. Da vi ankom til lejren i solnedgangens tusmørke, fik vi som det første at vide, at vi altid skulle have sko på, for at undgå at træde på skorpioner. Scenen var sat. Bålet stod i flammer, og tre dage uden bad og internet ventede os.
Antilopelasagne det næste år
Der er mange holdninger til jagt og i særdeleshed jagt i Afrika. Men faktum er, at selvom zebraer og impalaer er nok så søde og eksotiske at kigge på, så er de en del af en vildtbestand, der reguleres på linje med f.eks. råvildt og fasaner i Danmark. For os har det været den nok mest bæredygtige måde at spise på de sidste to år, da fryseren har været fyldt op med kød, som vi kan bruge både på grillen og til pizzaer og lasagne. Sågar til hotdogs.
Lejren vi befandt os i ligger i Limpopo provinsen på grænsen til Botswana. Den grågrønne grumsede Limpopoflod, som Rudyard Kipling ville kalde den, markerer grænsen og løb blot 50 meter fra lejren. Tæt nok på til at vi kunne høre høje plask fra krokodillerne, når de fangede mad. I løbet af de tre dage blev der affyret seks skud og nedlagt seks dyr fordelt på tre familier. Heldigvis ikke mere end to til os; hhv. en impala og en waterbuck. Maden blev lavet over bål og ungerne fik både mulighed for at fiske i Limpopofloden og tage med på jagt.
Det var en fantastisk weekend, hvor “less is more” konceptet holdt hele vejen. Men det var også en weekend, der understregede, hvor anderledes det er at rejse med børn på de her kanter, og at det måske var mere kontroversielt at lade dem lege gemmeleg end at lade dem se en antilope blive slagtet. Her er nogle eksempler på hvorfor:
Hørt i lejren
De korte nyheder
Jacob er netop nu i Danmark for at lede en sydafrikansk delegation om koalitionsdannelse. Når han vender retur, henter vi ham i lufthavnen og kører derfra direkte til Lesotho med et vennepar.
I løbet af vores tredje år hernede får vi besøg i oktober, december, februar, marts og april. I december holder vi den længe ventede familiejul, som omikron aflyste for os alle sidste år.
Vi var til Okotoberfest på den tyske skole sidste weekend. Det er nok det nærmeste vi kommer Toftlund byfest på de her kanter, så vi følte os utrolig hjemmevant.
Villads deltog i et 5 km løb på den amerikanske skole i Johannesburg, hvor han kom ind som nummer 3 efter to voksne på første og andenpladsen.
Camilla blev påkørt på sin fødselsdag, hvilket sendte vores største (og bedste) bil på værksted på ubestemt tid. Vi håber, den bliver klar til turen til Lesotho.
Theodor sagde forleden “mor, stop med at snakke. Det gør ondt i min fod, når du snakker så meget”
Det har været ualmindeligt varmt hernede i September, hvilket har betydet, at de lilla jacarandatræer er sprunget ud meget tidligere.
Nomad [n] 