Midt i Sydafrika ligger det selvstændige lille kongedømme, Lesotho. Et land på størrelse med Jylland med cirka 2 millioner indbyggere. Vores erfaringer med grænseovergangen til Mozambique blev lykkeligvis ikke gentaget denne gang, og de to stempler var klaret på mindre end 10 minutter, hvorefter vi kørte gennem det bjergrige landskab frem til vores hytte for weekenden.
De første indtryk
Indtrykkene fra Lesotho er mange. Landet mindede på flere måder om Eswatini, det andet lille kongedømme som vi besøgte i 2021. Og det gjorde det fordi, man langs vejene havde børnene, der vinkede, køer, geder og får der i deres eget tempo krydsede vejen og 50-100 meter bagved en hyrde, der afslappet navigerede flokken, skolerne, som var en rektangulær bygning uden inddelte rum og et fantastisk bakket landskab med snoede veje, der kunne gøre selv de mest kørestærke køresyge. Et andet fællestræk var stjernehimlen.
Det er de to steder, hvor vi indtil nu har set mælkevejen helt lyst op, da mørket om aftenen er tykt som olie, og man bare må overgive sig til en funklende stjernehimmel og et hold i nakken
Mennesker i Lesotho tilhører Basotho stammen. De skiller sig tydeligt ud med deres stråhatte og deres karakteristiske basothotæpper, som er slynget rundt om hele kroppen. Indimellem kom mænd ridende på en spinkel hest uden sadel og benene hængene udstrakt ned langs siden i en hurtig hoppende takt. Et billede som vi sidst så i Etiopien. Selvfølgelig med deres smukke tæpper omkring sig. Der var både runde stråtækte huse i små enklaver og solide murstenshuse langs vejen, og æsler havde fået bundet en kornpose på ryggen, og gik pænt inde i vejsiden med den.
“Ut på tur, aldri sur”
Vores forlængede weekend i Lesotho brugte vi med en anden norsk familie, som vi kender fra Pretoria. Vi boede i en nationalpark omgivet af bjerge og floder. Der var ikke TV – eller internet for den sags skyld, så dagen startede ligeså tidligt, som børnene vågnede. Lidt for tidligt, hvis du spørger de aldrende forældre. Ved siden af vores hytter løb en flod, men da regnsæsonen ikke er startet endnu, så var vandet ikke dybt, og stenene i floden kunne i stedet bruges som en form for forhindringsbane. Temperaturskiftene i løbet af dagen var enorme, hvorfor vi startede og sluttede dagen i dynejakker, mens vi midt på dagen havde det så varmt, at vi måtte hoppe i de meget kølige rockpools. Dér kommer basothotæpperne virkelig til sin ret i et utrolig omskifteligt klima.
Første dag blev vandreskoene spændt på, læs: vores helt almindelige løbesko, og så begav vi os ud på en 6 kilometers rute med kurs mod en rockpool, hvor vi ville spise vores smurte frokost. Saga måtte låne nogle sandaler af sin norske veninde, da hun gled og faldt ned i vandet med sko og nattøj på et par timer tidligere, og havde vi været forudseende nok, havde vi selvfølgelig taget hele skoskabet med. Det havde vi ikke. Men vinen og kødet til grillen havde vi husket. Vandreturen gik uden de store udfordringer, til trods for at Theodor syntes, han havde brugt alle sine kræfter efter et par kilometer, som til hans forsvar var stejlt opadgående, og derfor havde brug for et kort hvil i sine forældres arme.
Landsbytur
Den følgende dag besøgte vi den nærliggende landsby for at få et indblik i, hvordan livet leves i Lesotho. Vi besøgte en traditionel læge, som behandlede landsbyens folk med urter, dyreskind og alt godt fra naturen, som stod opmagasineret i små petroleumsdåser i den støvede og mørke lerhytte. Hun kunne sågar forudsige ens fremtid ved at åbne et sammenrullet tæppe med forskellige grene og skaller, hvor placeringen af de forskellige ting afgjorde forudsigelsen. Lige dele gruopvækkende og øjenåbnende var det dog, da hun på vores spørgsmål bekræftede, at hun også leverer jordemoderservices i landsbyen.
Det var et realitetstjek af en anden verden at sidde dér, hvor der i 2022 fortsat bliver født børn på et koldt stengulv hjulpet på vej af en person, der ingen forudsætninger har for hverken at undersøge hjerterytme eller stoppe livsfarlige blødninger
Vi gik videre til en lokal familie, der inviterede os indenfor i deres egne runde stråtækte huse, der var lerklinede i en blanding af ler, sand og en anseelig mængde kolort. Der var flere hytter tilhørende samme familie. Én hytte havde funktion som køkken, hvor der var lavet et hul i gulvet til bålet, og hvor taget indvendigt var så tilsodet, at vi skulle holde igen for ikke at hoste, mens vi var der. Langs væggen stod der gryder, pander og tallerkner og alt så virkelig ordentligt ud, men man kunne næsten skære gennem soden, der hang tungt i luften. De andre hytter var soveværelser, som bestod af en dobbeltseng og nogle dekorationer på væggene, som ofte var et klæde eller et symbol på den proces hvor mænd og kvinder forberedes på voksenlivet, ved at gennemgå ritualer og klæde sig på en bestemt måde for at vise, at de er klar til at gifte sig.
Nomad [n] 