Det er efterhånden nogle uger siden, vi sidst har givet lyd fra os. I mellemtiden er Villads kommet helt ovenpå. I vores bekymring for hans tilstand fik vi tjekket huset for svamp pga. de tilbagevendende fugtskader, men der er heldigvis hverken svamp eller fugt i huset, så vi kan med ro i sindet blive boende.
Næste weekend er vi blevet inviteret til Bali af Trine og Peter. En to timers flyvetur til bountyland. Da vi forleden talte med nogle venner blev den tur samt vores rejse til Hong Kong nævnt. Og da gik det op for os, hvordan tid og afstande bliver anderledes under en udstationering.
Udstationeringen til Indonesien strækker sig over tre år. Tre år er lang tid, så derfor kommer man helt automatisk til at opdele tidshorisonten i mindre dele. For eksempel er vores 2016 (foreløbigt) sådan her:
Februar: Tur til Bali
Marts: Tur til Hong Kong
April: Besøg fra Norge og Danmark
Maj: Tur til Danmark
August: Tur til Danmark
December: Tur til Danmark
Det er et helt år. Og for enden af 2016 vil vi allerede have været i Indonesien halvdelen af tiden. Men det er ikke kun tiden, som føles anderledes her. Det gør afstandene også. En weekend på Bali eller en weekend i Hong Kong bliver ækvivalente med en weekend i Odense eller Århus hvad angår afstand. Og netop dér forstår man, hvilket privilegie det er at bo i udlandet. Når en tur hjem til familien tager 16 timer gennem seks tidszoner, så bliver en flytur på under seks timer betragtet som en sviptur.
De korte nyheder
Villads er efterhånden blevet rost så meget, når han klapper, at han begynder at klappe, hver gang “dygtig” indgår i en sætning
Jacob har netop afsluttet en succesfuld evaluering af det udviklingsprogram han er ansvarlig for
Vores gode venner, Annie og James og deres datter Bea, skal med en måneds varsel flytte til Miami.
Hver torsdag går vi nu til musik med Villads
En kat er flyttet ind på vores terrasse
Nomad [n] 