Lange weekender og en snarlig hjemrejse

Lige om lidt går vi ind i vores sidste måned her i Indonesien. Det er utrolig mærkeligt. To helt unikke, spændende men også hårde år kommer til sin ende. Vi har tasken fyldt op med oplevelser og rejser, og her den sidste måned bliver den endda fyldt lidt mere op. Om en uge sidder viFortsæt læsning “Lange weekender og en snarlig hjemrejse”

Et år senere

  For et år siden fik vi taget et billede på vores gadehjørne i forbindelse med en afskedsgave til et vennepar, der skulle flytte til USA. Det blev startskuddet på en tradition, hvor vi agter at få taget et årligt billede af vores lille familie for at dokumentere hhv. udviklingen og ikke mindst, hvor iFortsæt læsning “Et år senere”

Alt for meget affald

Vidste I, at Indonesien er verdens anden største udleder af plastik affald i havene? Og at der forventes at være mere plastik end fisk i havene allerede i 2050? Indonesien figurerer i toppen af en skræmmende statistik, og mængderne af affald, den utilstrækkelige affaldssortering og ikke mindst afbrænding af affald eller deponering i floderne erFortsæt læsning “Alt for meget affald”

Jurassic Park

Sidste uge gik med bogklub for Camilla, en børnefri aften, EM for Jacob med kollegerne og en weekend i Jurassic Park. Og Jurassic Park er ingen overdrivelse. Lidt syd for Jakarta ligger der en stor park, som sjovt nok hedder Taman Mini, der er spækket med museer, udstillinger og forlystelser. Nyeste skud på stammen erFortsæt læsning “Jurassic Park”

Mathias Boe, hvem er det?

Det har været en uge i badmintonens tegn. Og badminton er en stor ting her i Indonesien. I mandags fik vi mulighed for at møde og lykønske de danske badmintonspillere med førstepladsen i den netop afholdte Thomas Cup turnering, da vi mødte dem til en uformel middag hjemme hos ambassadøren. De var kommet til IndonesienFortsæt læsning “Mathias Boe, hvem er det?”

Jakarta fra toppen

    Denne uge har foreløbigt budt på både glade gensyn og en sørgelig afsked. Mette og Thomas, som har været nogle uger på Lombok og Gili Air, kom tilbage til Jakarta i tirsdags. Vi havde aftalt med Ibu Muji, som Villads absolut elsker, at hun kunne arbejde over en aften (det blev til toFortsæt læsning “Jakarta fra toppen”

En cykeltur

  I fredags modtog vi første delegation af et fornemt besøg her i Jakarta. Julie, Camillas veninde fra Norge, landede i den værste myldretraffik (velkommen til Jakarta) fredag eftermiddag, og i dag tilslutter Mette og Thomas sig gæstelisten. En næsten fuldendt genforening af det danske slæng, som Camilla arbejdede med som sygeplejerske i Norge. VejretFortsæt læsning “En cykeltur”

Når dimensionerne ændres

Det er efterhånden nogle uger siden, vi sidst har givet lyd fra os. I mellemtiden er Villads kommet helt ovenpå. I vores bekymring for hans tilstand fik vi tjekket huset for svamp pga. de tilbagevendende fugtskader, men der er heldigvis hverken svamp eller fugt i huset, så vi kan med ro i sindet blive boende. NæsteFortsæt læsning “Når dimensionerne ændres”

Et nyt hjem

Lige siden vi flyttede til Indonesien, vidste vi, at vi med overvejende sandsynlighed skulle flytte til november. Den gamle kontrakt udløb, huset var umådeligt stort, og huslejen stod til at stige. Som nævnt i tidligere blogindlæg har vi gjort os mange overvejelser om, hvor det ville være bedst at flytte hen. I sidste ende vandtFortsæt læsning “Et nyt hjem”

Tilbage i troperne

En ting er at flyve et døgn med en overtræt-flitsbue-skrigende baby og kærlige medpassagerer der følte behov for at komme med velmenende råd, beroligende plastre og hvad de ellers kunne finde på. Noget andet er at lande i troperne i sit varme tøj (efter det netop beskrevne døgn) og have behov for et bad, et hvil ogFortsæt læsning “Tilbage i troperne”