Kan du ikke føde snart, så jeg kan komme ud og spille golf? 

…….. Ja, ventetiden er sød. Og for nogen lidt lang – især når det urørte golfsæt råber op om at blive taget i brug. Så vi ser begge (af flere årsager åbenbart) frem til den nært forestående familieforøgelse. For hvilken bedre anledning end barsel til at gå en 9-hullers med naboerne og sende nogle indberetningerFortsæt læsning “Kan du ikke føde snart, så jeg kan komme ud og spille golf? “

Et år senere

  For et år siden fik vi taget et billede på vores gadehjørne i forbindelse med en afskedsgave til et vennepar, der skulle flytte til USA. Det blev startskuddet på en tradition, hvor vi agter at få taget et årligt billede af vores lille familie for at dokumentere hhv. udviklingen og ikke mindst, hvor iFortsæt læsning “Et år senere”

Og det var så oktober

Ligesom sidste år er det virkelig mærkeligt, at vi allerede nærmer os november, julemånederne og årets afslutning. For ser man bort fra regnsæsonen som eneste indikator på årstid her i Indonesien, så fastholder de daglige 30 grader os i en pseudo sommer-året-rundt realitet, som var det kontinuerligt juni, juli og august. Men denne oktober erFortsæt læsning “Og det var så oktober”

Danmark (i punktform)

Vi er netop kommet hjem efter tre helt perfekte uger i det danske land. Kufferterne er (næsten) pakket ud, og vi er godt igang med arbejde og indkøring i Villads’ vuggestue. Egentlig var denne august tur til Danmark ikke en del af den oprindelige rejseplan, men det blev den hurtigt, da Camillas bror bekendtgjorde, atFortsæt læsning “Danmark (i punktform)”