Author Archives: Camilla og Jacob Stensdal

Vores ugandiske hverdag går alt for hurtigt, hvilket afspejles i, at det er flere måneder siden, at jeg har skrevet på denne blog. Til gengæld får vi en masse oplevelser og møder en masse mennesker, som jeg vil beskrive nogle af i det følgende Manden med gummiet Ja, selvom det lige har været World AidsFortsæt læsning “Dagens mand”

Så er vi for alvor trådt ind i julemåneden. Men til trods for blinkende lyskæder og grønne plastikjuletræer er vi ikke helt kommet i julestemning endnu. Til gengæld er 1. December dagen hvor, man gør opmærksom på det omfattende problem som HIV/AIDS i særdeleshed er i Afrika. I morges mødtes alle ansatte fra Reach OutFortsæt læsning “World AIDS Day”

Uganda er et kontrastfyldt land. Der er slum og beskidte vandledningskanaler, og der er flotte grønne the marker og bananplantager. Kampala er i sig selv kontrastfyldt, hvor man ikke skal gå langt fra at stå blandt gadebørnene til at være blandt de rigeste i Kampala på et af de fineste hoteller. I weekenden ville viFortsæt læsning “Kampalas kontrast”

Kvinden der sidder foran mig kigger ned, mens hun gnider sine hænder. Så ser hun op, sukker, og øjnene falder på hendes søn. Udenfor løber hendes lille dreng rundt. Hans udspilede mave presser bukserne helt ned om ballerne, og sokkerne er ved at glide af foden, så han hele tiden vælter i dem. Han erFortsæt læsning “Dødsdømmende uvidenhed”

Det var en dejlig eftermiddag i Bukoto, og Ditte var lige kommet på besøg. Her er et par billeder.

… så kommer den ugandiske mentalitet og afslappede tilgang til alting ikke længere bag på én, og det er i de færreste tilfælde at vores danske opdragelse banker på og siger ”det her er da helt ved siden af.” Men det sker af og til, nogle gange skal man bare mindes om det, andre gangeFortsæt læsning “Når man først bor i Uganda”

I onsdags fik Camilla og jeg en velskabt pige. Grace hedder hun. Faktisk er hun adopteret fra en anden dansker, Thomas, der flytter fra Uganda om en måned og ikke kan bringe hende med til Danmark. Hun er 13 år gammel, og hun opfører sig allerede som en rigtig teenager. Således formåede hun inden forFortsæt læsning “Vores første barn”

I anledningen af en skøn fridag på min fødselsdag, gode gaver og fantastisk vejr vil jeg benytte mig af formiddagen til at give en opdatering på de seneste par uger. Masindi På vejen til Ugandas største nationalpark, Murchison Falls NP, ligger Masindi. Da jeg for fire år siden kørte den tur for at komme påFortsæt læsning “Jungletur”

Nogle gange støder man på nogle mennesker, hvis skæbne er fuldstændig forskellig fra de fleste danskeres. Så anderledes og rå at de nærmest er ubegribelige. De passer ikke ind i det verdensbillede, man selv er vokset op med, men alligevel trænger historierne sig på i ens bevidsthed eller måske ligefrem samvittighed. Det er vel etFortsæt læsning “Gadebarnets vuggevise”

Mit mål med at vælge det danske liv fra og satse på et år i Uganda var, at jeg ville være i stand til at få noget praktisk erfaring relateret til min uddannelse som sygeplejerske. Det viser sig, at jeg får meget mere end det. Som frivillig er jeg blevet taget i mod hos KawempeFortsæt læsning “Kawempe Home Care”

Yes, så kom vi tilbage til de fodboldglade 80’ere for en stund. Lasse og jeg fik i går debut for, ja lad os bare være ærlige, et ganske ægte 80’er hold. Foruden Lasse og jeg var gennemsnitsalderen i hvert fald på den pæne side af 40, hvilket også forklarer kampråbet. Men det være sagt, såFortsæt læsning “We are red, we are white, we are Danish dynamite”

Ved siden af vores lejlighedskompleks ligger en stor jordfodboldbane, hvor de lokale gadebørn holder til. Før vi kunne tage hul på dagens program med Kampalas største moské som mål, skulle Lasses computer repareres, hvorfor Jacob og jeg gav os til at følge den lokale fodboldkamp fra vejsiden. Det småregnede og børnene gled rundt på banenFortsæt læsning “Joshuas historie”